Hitachi gummihjulslæsser med driftssikkerhed helt i top trods 12 timers indsats i døgnet. Hver skovlfuld vejer 8 tons, når Strøjer Tegls gummihjulslæsser Hitachi ZW310 transporterer ler rundt til forarbejdning og færdig produktion. Det fynske teglværk i Turup ved Assens fremstiller forskellige typer af mursten, overliggere og gulvtegl i mange farver og udformninger.
- Vi er travl leverandør til byggeriet, og der er maximalt pres på vores maskiner 12 timer i døgnet 7 dage om ugen, fortæller direktør Jørgen Strøjer Hansen, som er 5. generation i spidsen for den familieejede virksomhed.