Arbejdsmaskine er vendt hjem
En anonym mand havde læst om virksomhedens forsvundne gummiged og ringede til Samir Husedzinovic og fortalte, at han måske havde set den på en adresse i Nibe. Politiet blev kontaktet og sendt til Nibe, hvor både gummigeden og en traktor, som var stjålet i Farsø, blev fundet.
Manden på adressen afviste tyveri - men kunne erkende hæleri, skriver Nordjyske.