23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

SØNDERVIG: Ringkøbing-Skjern Kommune har indsendt en ansøgning vedrørende forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Ansøgningen vedrører Søndervig Feriepark, og der vil blive truffet af afgørelse i løbet af foråret.

Søndervig Feriepark kommer til at bestå af op til 500 feriehuse af høj kvalitet og attraktive fællesfaciliteter blandt andet Nordeuropas største badeland med wellnessfaciliteter. Projektet ligger umiddelbart bag feriebyen Søndervig – et af de udpegede særlige feriesteder i Danmark.

Ønsket med forsøget er at gentænke det klassiske sommerhusområde ved at tænke fællesfaciliteter, mere service og højkvalitets feriehuse sammen.

Søndervig Feriepark indebærer en investering i niveauet 750 mio. kroner – én mia. kroner.

RANDERS: Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune har godkendt et forslag til lokalplan, der skal give mulighed for boliger på det tidligere hotel Kongens Ege i Randers. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, hvorfor der også er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som ligeledes blev godkendt.

Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende hotelbygning kan anvendes til boliger og liberale erhverv, hotel og restaurant. Det konkrete projekt omfatter 53 lejligheder, 40 hotelværelser og en restaurant, fordelt på syv etager og høj kælder. Med lokalplanen kan bygningen udvides med en ekstra etage til en højde på 25 meter. Planforslaget omfatter området omkring Skovbakken, der sikres som rekreativt område og skov med offentlig adgang.

HOLSTEBRO: Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune har vedtaget lokalplan nr. 1107, område til bolig, erhverv, lystanlæg og kirkegård ved Ulfborg Anlæg i Ulfborg. Lokalplanområdet omfatter den tidligere friskole, Ulfborg anlæg, den eksisterende Ulfkær Kirkegård og et større areal mellem kirkegården og Skovstien.

Arealet mellem kirkegården og Skovstien er ejet af Ulfborg menighedsråd, som ønsker at opføre en præstebolig på den vestlige del af deres areal. Samtidig er der et ønske om, at den lukkede friskole kan benyttes til bolig, lettere erhverv og et mindre lager.

AARHUS: Aarhus Byråd har sagt god for opførelse af en spejderhytte på Bedervej 88 i Mårslet. Der er søgt om tilladelse til at opføre en spejderhytte til mødeaktivitet på ejendommen Bedervej 88.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Holbæk Byråd har godkendt helhedsplanen for renovering af Boligselskabet Sjællands afdeling 403, Bent Grubbes vej og Marievej i Holbæk.

Helhedsplanen vedrører renovering af køkkener, badeværelser, tag, vinduer og døre samt afløb.

REGION HOVEDSTADEN

NIVÅ: Fredensborg Byråd har godkendt et forslag til lokalplan N103 for et område mellem Mariehøj og Niverød Kongevej. Lokalplanforslaget er udarbejdet med henblik på at gøre det muligt at etablere en skole i området. Der holdes borgermøde om lokalplanforslaget den 5. marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109