23948sdkhjf

Kemp & Lauritzen står foran nye ambitiøse mål

De tre selskaber Glenco, L&H-Rørbyg og Kemp & Lauritzen fusioneres nu til én samlet teknikgigant. Forventning om 500 flere ansatte over tre år
Teknikentreprenøren Kemp & Lauritzen lancerer nu et massivt skifte i organisationen og søsætter en ambitiøs vækstplan.

Koncernen har fusioneret de tre selskaber Glenco, L&H-Rørbyg og Kemp & Lauritzen til ét fælles selskab, hvor kompetencerne målrettes kundernes behov på det tekniske område endnu bedre. Fremover er alle ydelser inden for el, ventilation/energi og vvs/rør samlet i tre nye forretningsenheder under Kemp & Lauritzen-navnet.

Dermed indretter koncernen sig til fremtidens teknikmarked, hvor kunder og partnere i stigende grad efterspørger løsninger inden for udvikling og effektivisering af de tekniske områder.

Og i denne proces kommer alle 2000 medarbejdere til at spille en vigtig rolle. For fremover skal der fokuseres mere på de brede, innovative løsninger frem for enkeltfag.

- Markedet for tekniske ydelser flytter sig konstant, og for os er det naturligt at tage næste skridt nu ved at samle alle kompetencer i koncernen. Derved bliver vi en langt stærkere enhed og kunderne får omvendt en mere enkel indgang til os. Det handler om at blive en bedre partner og skabe en smidig struktur til at levere de bedste tekniske løsninger, siger adm. direktør Allan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Svært marked

Han understreger, at dette er en del af langsigtet ambition om at styrke og udbygge førerpositionen på markedet for tekniske løsninger.

For trods et svært marked de senere år har Kemp & Lauritzen arbejdet målrettet på at opbygge både en faglig bredde og kritisk masse på de enkelte fagområder over hele landet.

Dermed skal ændringerne ligeledes udfolde koncernens vækstambitioner, der lyder på en samlet vækst på 30 procent over de næste tre år, mens hele installationsmarkedet kun ventes at vokse med én-to procent årligt.

Omsætningen skal dermed løftes fra 2,2 mia. kroner til omkring tre mia. kroner, og der skal ansættes 500 nye medarbejdere ud over de nuværende 2000 på de tre år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109