Boliger har dårlige energimærker
Byggeri og energiforsyning bør tænkes sammen, så landets bygninger kan blive bedre energimærkede, foreslår Dansk Byggeri i ny analyse
Parcelhuse udgør 71 procent af de dårligst energimærkede. Det viser en ny energianalyse fra Dansk Byggeri, der i går blev præsenteret på en konference på Christiansborg. Analysen viser samtidig, at det kun er 10 procent af boligejerne der vurderer, at deres bolig er i energimæssig dårlig tilstand.
Det er et udtryk for en skæv selvforståelse, mener direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.
- Det er noget af et forvrænget virkelighedsbillede, som omkring en tredjedel af de danske husejere går rundt med. Der er ingen, der i ret lang tid ad gangen har vinduerne på klem og radiatoren på fuld drøn samtidig, men når det gælder husets energimærke, så har vi en tendens til at lukke øjnene. Vi mener derfor byggeriet skal tales ind i den udfordring det er, at blive mere energieffektive, siger Michael H. Nielsen.
Som et indspark til, hvordan byggebranchen kan bidrage til at mindske det samlede CO2 udslip har Dansk Byggeri udarbejdet en lang række anbefalinger.
Organisationen peger blandt andet på, at der fremover bør være bedre information, kampagner, rådgivning til boligejerne om energiforbedringer.
- Vi bør i fremtiden fokusere på at tænke byggeri og energiforsyning sammen. En af udfordringer bliver at få en efterspørgsel på energieffektivisering i gang hos boligejerne, siger Michael H. Nielsen.
Økonomi motiverer
I analysen påpeger 67 procent af boligejerne, at økonomi er med til at motivere dem til at igangsætte energirenovering, mens komfort og indeklima for 47 procent er en motiverende faktor. Derfor ærgrer det Michael H. Nielsen, at der ikke har været politisk opbakning til Boligjobordningen.
- Når tilskud og information går hånd i hånd, har vi den bedste grobund for grønne projekter. Men den bølge som fradraget medførte, er lige så stille gået i stå sammen med ordningens ophør ved årsskiftet. Der er lang vej endnu, hvis Danmark skal være fri af fossile brændstoffer i 2050, sådan som politikerne lægger op til, siger han.
