NCC Roads får ny direktør for sektor Vejservice
Udnævnelsen sker i forbindelse med et generationsskifte. Tidligere sektordirektør for Vejservice, Thomas Rask Jensen, vil fremover lede projekter og varetage konsulentopgaver for NCC Roads i Danmark og for virksomhedens nordiske ledelse.
Ivan Pedersen, der er 50 år, har været i NCC siden 2001, hvor han blev ansat i Vejservice som salgs- og entrepriseleder. I 2005 blev han udnævnt til entreprisechef og i 2012 til områdechef.
NCC Roads gennemførte pr. 1. januar 2014 en større organisationsændring som en strategisk indsats for at sætte endnu større fokus på kunderne.
I stedet for en landebaseret organisation blev NCC Roads opdelt i divisionerne Asfalt, Råstoffer og Vejservice på tværs af de nordiske grænser.
Den nyudnævnte sektordirektør for Vejservice vil derfor også indtræde i divisionsledelsen for Vejservice på nordisk plan.
NCC Roads, Vejservice står i en situation med flere spændende udviklingsmuligheder end nogensinde. I efteråret 2013 blev forretningen styrket med opkøb af Vorgod Vejservice A/S og Peder Grønne A/S. I december blev konceptet NCC ViaSafe lanceret, og i foråret 2015 kommer NCC Profilbeton på markedet