Model for totaløkonomi er på vej
I disse dage er et forslag til totaløkonomi i byggeprojekter på vej ud til sidste kommentarer fra en ekspertgruppe. Når modellen snarest bliver præsenteret offentligt kan man blandt andet vente fælles diskonteringsrente og tidshorisont for totaløkonomi i byggerier
Elementer som dyrere gulve eller vinduer kan også indgå, fordi de måske kræver mindre rengøring eller vedligeholdelse i driften, der udgør cirka 80 procent af de samlede udgifter i bygningens levetid.
Totaløkonomi er derfor nu oftere med i udbudskriterierne, men problemet har været uens standarder; sammenligninger har mindet om at blande æbler og pærer.
Det laves der om på nu. Adskillige seminarer, debatter og forslag får i disse dage en klimaks, når en ekspertgruppe får et endeligt forslag fra Energistyrelsen til beregning af totaløkonomi i byggeprojekter. Gruppen har støbt kuglerne for Energistyrelsen, så der nu kommer ens standarder. Byggebranchen bliver officielt præsenteret for modellen her i første halvår af 2015 efter ekspertgruppens sidste bemærkninger.
Energistyrelsen har finansieret det hele, og civilingeniør Morten Buus fra styrelsen beretter, at modellen er et beregningsprogram til PC. Programmet kan lave overslagsberegninger af bygningers eller bygningsdeles totaløkonomi og sammenligne løsninger.
- Når den endelige version er færdig, kan alle – offentlige som private - bruge den. Håbet er, at værktøjet bliver fælles grundlag for branchen i totaløkonomiske beregninger. Men det bliver rent frivilligt, fastslår Morten Buus.
Håber på opbakning
Energistyrelsen har foreløbig bedt ekspertgruppen holde modellen ind til kroppen til den er klar til offentliggørelse.
Flemming Løkke Petersen, der er chefkonsulent i DI Byg, er en del af ekspertgruppen, og han glæder sig til modellen og håber på opbakning.
- Det er skønt, at alle parter har siddet med omkring bordet: Udførere, rådgivere, arkitekter, materialeproducenter, brancheorganisationer osv. DI Byg mener totaløkonomi er fint, men det skal beregnes efter ens principper, siger Flemming Løkke Petersen.
Fast horisont
Sagen er, at hvis to konkurrerende virksomheder skal byde på en opgave, så skal man være enige om, at horisonten for totaløkonomi skal være eksempelvis 50 år - og have en fast diskonteringsrente.
Selv om en bekendtgørelse i 2013 pålagde offentlige bygherrer at udbyde i totaløkonomi, så er problemet stadig manglende fælles fodslag til, hvordan man gør det.
- Det kan betyde, at en kommune må bede om at ændre en løbetid fra måske 50 til 20 år i buddet, samt ændre diskonteringsrenten. Med fælles beregning vil man slippe for hele tiden at justere, siger Flemming Løkke Petersen.
Et udslag af forvirringen kom 16. december 2014: Rigsrevisionen kritiserede Staten for ikke selv at leve op til egne krav og bruge totaløkonomi, når der bygges.
Nu er ekspertgruppen foreløbig ret enige om en fælles diskonteringsramme på cirka 5,5 procent over 50 år.
Dgnb, der er det tyske certifikat for bæredygtighed, bruger også 50 års perioder, mens Finansministeriet i dag fastsætter en diskonteringsramme for offentlige virksomheder. Den er lavere og ikke markedsbaseret. Men en bygherre skal kunne genkende sin finansieringsramme, lyder ekspertgruppens ønske.
Også bløde værdier
DI Byg vil til foråret igen have tema om totaløkonomi på en konference, men her om bløde værdier som luftkvalitet, lysindfald, akustik – og hvordan det påvirker produktiviteten.
Blot en bedring af produktiviteten på en til to procent skaber enorme værdier – og skal derfor med i en totaløkonomi. Der er mange studier af det. Firmaer som Microshade og Velux ser meget på, hvordan eksempelvis lysindfald bremses i glasfacader, så energi til udluftning begrænses og produktiviteten øges.
- Bløde værdier er næste store hype ved totaløkonomi, mener Flemming Løkke Petersen.
Også de små med
For mange mindre virksomheder er det en stor mundfuld at beregne totaløkonomi.
Netop det er Energistyrelsens ekspertgruppe gået højt op i.
- Det må ikke blive en stor model, som går til i tid og omkostninger. Det er vigtigt kun at lave totaløkonomiske beregninger, når væsentlige beslutninger berettiger det, og ikke alt er fastlagt på forhånd ved at der kun må bruges bestemte materialer, fastslår Flemming Løkke Petersen.
