23948sdkhjf

Odsherred udbyder byggegrunde

Odsherred Kommune udbyder over 36 hektar arealer til salg i første kvartal 2015
Der er udsigt til mulighed for køb af byggegrunde i Odsherred Kommune for privatpersoner, borgergrupper, projektudviklere og entreprenører.

I årets første kvartal udbyder kommunen over 370.000 kvm byggegrunde i Nykøbing, Hørve, Vig, Højby, Nr. Asmindrup og på Odden - hovedsageligt som råjord, der skal byggemodnes.

Alle grundene udbydes som offentlige udbud, og kommunens håb er, at de kommende projekter vil føre til en øget bosætning af nye familier og virksomheder.

- Årsagen til, at vi er ude nu, er, at der fra politisk side er et ønske om, at vi skal have afviklet de ubenyttede kommunale arealer, så vi kan tiltrække flere borgere, mere aktivitet og flere virksomheder, siger Lisbet Schmidt Christensen, specialist i Odsherred Kommunes afdeling for ejendomme til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Kommunen tror på salg

Hun understreger, at man fra kommunens side er meget fortrøstningsfuld, når det gælder salg af de forskellige grunde.

- Vi har oplevet en interesse for at flytte fra by til land og fået nogle henvendelser fra borgere fra byen, siger hun og fortsætter:

- Erhvervslivet rører også på sig. De har også vist interesse.

Men før grundene bliver udbudt, skal de sidste detaljer på plads, og det arbejde foregår lige nu på højtryk, fremhæver Lisbet Schmidt Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.955