Vandet er ved at blive tæmmet
I alt syv sårbare hovedstadsområder skal i de kommende år beskyttes mod nedbør. Det første klimaprojekt er åbnet. Ny faskineteknologi hjælper til i kampen
Det er blot et af det nye års mange klimasikringsprojekter, som Københavns Kommune og Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor) arbejder med lige nu.
Også området omkring Lyngbyvej har lidt under massive regnmængder. Meget af vandet er søvand fra Emdrup Sø, som er gået over sine bredder, og det skal ledes hen over Lyngbyvej til et bassin i Ryparken.
Desuden skal rekreative områder være med til at tage fra, når de massive vandmængder ledes ind ved Ryparken Idrætsanlæg og videre ud i Øresund.
Syv store projekter
I hovedstadsområdet er forebyggende grønne klimakvarterer ved at skyde op: Sankt Annæ-projektet havde første spadestik kort før jul, og Tåsinge Plads blev, også i december, som det første projekt i klimakvarteret på Østerbro indviet.
Hofors investeringer i hele området kommer op på 110 mio. kroner, og den samlede pris for Tåsinge Plads er 16 mio. kroner.
Men det er kun begyndelsen. Jes Clausson-Kaas, chefkonsulent hos Hofor A/S siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at i alt syv sårbare områder alene i hovedstadsområdet vil blive styrket, så det kan klare de øgede regnmængder.
- Vigerslevparken og området langs Harrestrup å er gode eksempler, og jeg ser frem til, at vi efter den igangværende politiske proces og møde i Borgerrepræsentationen 26. marts kan få yderligere fart på arbejdet, siger Jes Clausson-Kaas.
Han tilføjer, at også ved den igangværende Nordhavnstunnel er der effekter:
- Banedanmark er glade for vores løsninger, fordi de allerede nu kan mærke, at de ikke får sporene oversvømmmet så ofte som før.
Vandet skal forsinkes
Til at kunne håndtere store mængder af nedbør arbejder leverandørerne tæt sammen med anlægsentreprenørerne for at sikre en række systemer - som nedsivningsanlæg og forsinkelsesbassiner - til effektiv afledning af regnvand.
En af dem er Milford Landskab, der med en tunnelfaskine, den såkaldte Aquaton, kan forsinke vandets vej til jorden, der i sit eget tempo kan opsuge de store mængder nedbør.
Tunnelsystemet, der findes i fire forskellige størrelser, er udformet som en halv tøndehvælving, som betyder, at der ikke er nogen bund. I hvælvingen er der små huller, hvor vandet kan sive ned og "stå" i faskinen.
Overfladeforurening
For også at kunne håndtere overfladeforurening og partikler, der skylles ned i systemet, er det muligt at koble en aflejringstunnel til.
Den er beskyttet med en vævet geotekstil og forbindes med en brønd i nærheden, hvorfra vandet fordeles ud til de andre faskiner – men først når aflejringstunnelen har taget sig af overfladeforureningen.
Normalt skylles overfladeforurening ned i systemet med den første nedbør, hvorefter vandet vil være renere. Men når der er koblet en aflejringstunnel på, bliver den første nedbør ledt direkte i aflejringstunnellen, og på den måde undgås partikler og bundfald i det øvrige system, som, ifølge projektansvarlig Mark Walton hos Milford, forbliver rent og ikke behøver rensning og vedligeholdelse.
Metoden er blandt andet blevet brugt ved Thisted Genbrugscenter, hvor entreprenøren Barslund installerede et nedsivningsanlæg til at optage mængden af regnvand.
- Faskinerne var nemme at arbejde med, når man først havde fået taget hul på det. Så var det som at arbejde med store byggeklodser, siger Jimmy Knudsen, projektleder hos Barslund.
