Udelukket af kommunen
Udelukkelserne er baseret på fejl og ukendskab til det private arbejdsmarked. Tekniq mener, at alle krav og formaliteter er overholdt af Broby El, som Svendborg Kommune på et byrådsmøde den 9. december satte på en liste over virksomheder, som ikke må arbejde for kommunen.
Thorkild Bang, underdirektør i Tekniq, hvor Broby El er medlem, mener at sagen bygger på et tyndt grundlag.
- Vi opfordrer Svendborg Kommune til omgående at trække udelukkelsen tilbage. Det er ikke anstændigt at bruge så tyndt et grundlag til at rette så alvorlige beskyldninger mod private virksomheder. Kommunen må trække det hele tilbage og starte forfra på undersøgelsen af arbejdsklausulerne, siger han.