Panasonics vækst giver plads til ny key account manager
Panasonics enhed for køle- og opvarmningsløsninger vækster fortsat betydeligt i Danmark. For at imødekomme de mange nye efterspørgsler har man pr. 1. januar 2015 ansat Jakob Elvstrøm Bærholm som key account manager. Hans primære fokusområde bliver at øge salget og servicere Panasonic Heating and Coolings kunder særligt inden for køleområdet.
Jakob Elvstrøm Bærholm kommer fra en stilling som salgsingeniør hos kølegrossisten H. Jessen Jürgensen A/S, en integreret del af den svenske industrikoncern G. & L. Beijer, hvor han var ansat i knap otte år.