Godt håndværk kommer ikke af sig selv
Det er der mange virksomhedsejere og ansatte i Danmarks utallige håndværksfag, der lige nu forsøger at spå om.
Spørger man en håndværksmester i byggeriet, har håndværkerfradraget kraftigt reduceret kundernes appetit på sort arbejde samtidig med, at det har holdt hånden under arbejdspladser og lærepladser i virksomhederne.
Årets politiske bommert er derfor uden tvivl afskaffelsen af håndværkerfradraget, som ikke blev en del af finansloven for 2015.
Håndværkerfradraget har gennem de seneste tre år gjort millioner af sorte håndværkertimer hvide, og det til en forsigtigt vurderet værdi af 1,2 mia. kroner. Dermed er fradraget reelt det mest effektive middel mod sort arbejde, vi endnu har set.
Fradragets ry som et rigmandsfradrag er desuden ufortjent – det har været brugt af alle slags mennesker og alle indkomstgrupper.
Et vigtigt politisk projekt i 2015 bliver derfor at få rettet op på skaden og få genindført håndværkerfradraget og helst med tilbagevirkende kraft.
Vilkårene for at drive virksomhed ændrer sig hele tiden, og udviklingen fører nye muligheder, men også nye udfordringer med sig. Det stiller krav om, at vi enten udvikler os som ledere eller træffer den svære, men rigtige beslutning at lade nye kræfter tage over. Desværre er det sidste alt andet end let. At gennemføre et vellykket generationsskifte er således noget af en bedrift.
Banklån på ordentlige vilkår er stadig sjældne, og det kan tage op til flere år at få såkaldte glidende generationsskifter godkendt af skattemyndighederne.
Næsten 97 procent af Danmarks erhvervsliv består af SMV’er, som beskæftiger cirka 60 procent af de privatansatte danskere. Derfor er det katastrofalt, især for lokalsamfundet, hvis sunde virksomheder må lukke på grund af mangel på lån eller langsommelig offentlig sagsbehandling.
2014 blev året, hvor det gode håndværk for alvor blev sat på dagsordenen – og godt det samme. DM i Skills og den verdensomspændende World Skills er blevet værdifulde udstillingsvinduer for det gode håndværk, og vi har fået den reform af erhvervsuddannelserne, vi længe har ønsket.
Vi, der elsker godt håndværk, kan glæde os over en markant stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne, men det bør resten af samfundet også gøre, for håndværk og teknologisk udvikling går hånd i hånd og kan ikke eksistere hver for sig. Det tætte samarbejde gør Danmark helt unikt og sikrer vores velstand og konkurrencedygtighed.
Af samme grund må vi stille krav til de unge, der vil være håndværkere og ikke acceptere, at erhvervsskolerne bliver skraldespand for unge, der ikke kan placeres i det øvrige uddannelsessystem.
Den bedste uddannelse får man ude i virksomhederne, men hvis det skal lykkes at skaffe praktikpladser, må alle gode kræfter bidrage: Det offentlige bør, for eksempel gennem en bedre udbudspolitik, skabe et grundlag for lærepladser i virksomhederne.
Gigantiske udbud, der reelt kun kan udføres af nogle få store koncerner, fører i hvert fald ikke mange lærepladser med sig, og blandt SMV’erne må vi tænke grundigt efter og spørge os selv, om vi mon ikke kan klemme en enkelt lærling mere ind.
Vækst og høj produktivitet er en forudsætning for den udvikling, vi ønsker for Danmark. Ordrer skaber beskæftigelse, og beskæftigelse er selvfølgelig forudsætningen for lærepladser.
I dag har vi i virksomhederne bedre forudsætninger end i mange år, og det kan vi paradoksalt nok takke krisen for. I løbet af krisen er virksomhederne nemlig blevet trimmet gevaldigt, og selvom det har gjort ondt, endda meget ondt for nogen, har vi i dag et rigtig godt udgangspunkt for at drive sunde og værdiskabende virksomheder.
Lad os sammen høste frugten i 2015 og udbygge vores muligheder. Ikke alene den mulighed, der er for at skabe bedre lønsomhed i vores virksomheder, men også muligheden for at skabe et bedre erhvervsklima.
Sammen er vi stærke.
