23948sdkhjf

Direktør for Syddansk Sundhedsinnovation fratræder

Direktør for Syddansk Sundhedsinnovation i Odense Diana Arsovic Nielsen har fået nyt job som innovationschef i Københavns Kommune.

Diana Arsovic Nielsen har været leder af Syddansk Sundhedsinnovation siden april 2013.

Syddansk Sundhedsinnovation er døren ind til Region Syddanmarks indsats indenfor innovation, velfærdsteknologi, telemedicin, nyt sygehusbyggeri og arbejdet med offentlig-privat samarbejde og har til huse i Forskerparken i Odense.

Diana Arsovic Nielsen er uddannet arkitekt MAA og har desuden en HD i organisation og ledelse. I 2011 kom hun til Region Syddanmark fra en stilling hos Henning Larsen Architects. I regionen blev hun først centerchef og fra april 2013 blev hun direktør for Syddansk Sundhedsinnovation – først som konstitueret og fra september 2013 som fast job.

Diana Arsovic Nielsen fratræder sin stilling den 31. marts i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089