23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

PARK • SKIVE: I år kan Hospice Limfjord i Skive gå i gang med at søge fonde om penge til at anlægge en offentlig park ved Skive Sundhedshus og Hospice Limfjord, fortæller formand for Hospice Limfjord Laila Munk Sørensen til Skive Folkeblad.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Region Midtjylland, Psykiatrien i Region Midt, Skive Kommune og Hospice Limfjord.

Møller & Grønborg, Aarhus, har lavet et skitseforslag til indretning af parken, der både skal bruges til rekreation og genoptræning og fungere som almindelig offentlig park.

REGION SJÆLLAND

SKOV • KØGE: En skov på størrelse med 20 fodboldbaner. Det er, hvad Region Sjælland lige nu ligger inde med. Men den mangler et sted at plante den, skriver dagbladet Nordvestnyt.

I forbindelse med byggeriet af det store universitetssygehus i Køge har man valgt at etablere 1500 parkeringspladser mellem træerne i den skov, der i dag omkranser Køge Sygehus. Det betyder, at der skal tyndes ud i skove og fældes i alt fem hektar træer for at gøre plads til bilerne, og da skoven er fredskov, skal der plantes dobbelt så meget erstatningsskov et andet sted.

Det er ikke muligt at finde et sted til den nye skov i Køge Kommune, så nu skal det undersøges, om der er andre kommuner, der har plads til 10 hektar bynær skov.

REGION NORDJYLLAND

GOLFBANE • FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har den 16. december 2014 truffet afgørelse om, at etablering af et bolig- og golfområde nord for Frederikshavn ikke er omfattet af VVM pligt. Etablering af bolig- og golfområdet vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt og udløser dermed ikke krav om VVM.

Klagefristen til Natur- og Miljøklagenævnet udløber den 16. januar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126