23948sdkhjf

Dansk Håndværk ansætter ny direktør

Arbejdsgiverforeningen har udpeget cand. jur. Morten Frihagen til ny direktør. Han har i de sidste fire måneder har været leder af organisationens sekretariat.
Den midlertidige leder af arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværks sekretariat, Morten Frihagen, er i dag blevet udnævnt til ny direktør for Dansk Håndværk.

Han afløser Erik Møbius, der stoppede i september sidste år, og med direktørskiftet skal Dansk Håndværk nu i gang med at udarbejde en ny strategi for fremtiden.

Her vil der blive sat fokus på at skabe en skarpere profil med kant, forklarer Morten Frihagen, der er uddannet jurist.

Dansk Håndværk vil dog fortsat arbejde på at være arbejdsgiverorganisation for små og mellemstore håndværksvirksomheder inden for byggeri, håndværk og træindustri samt beslægtede områder.

- Der er stor forskel på en stor og en lille virksomheds behov - og derfor er der særligt brug for, at nogen taler de mindre virksomheders sag og varetager deres interesser. Man kan bare gå ind på en stor byggeplads, så vil man lynhurtigt opleve, at der er kæmpemæssig forskel på, hvordan en lille underentreprenør oplever virkeligheden til forskel fra den store byggekoncern, der har alle ressourcerne derhjemme på kontoret. Eller besøge en mindre virksomhed i landdistrikterne, og opleve en helt anden og tættere kultur, end den man kender fra et åbent kontorlandskab på fjerde etage, forklarer Morten Frihagen i en pressemeddelelse.

Stort kendskab

Morten Frihagen har da også stort kendskab til vilkårene for de små og mellemstore virksomheder.

Han har de seneste tre år været chefjurist i Dansk Håndværk, og inden da var han jurist i Håndværksrådet, der har kontorer i samme bygning, og som Dansk Håndværk er en del af.

Den nye direktør har brugt den seneste tid på at afklare forventningerne til den skarpe profil med arbejdsgiverforeningens bestyrelse, og her er der store forventninger til de kommende år:

- Vi kender jo Morten Frihagen som en utrolig kompetent leder, der har arbejdet i huset i adskillige år, og som har en stor tillid hos medlemsvirksomhederne, der er vant til at tale med ham. Og som en der også kan tale SMV'ernes sag i forhold til de politiske emner, vi har fokus på, siger formanden for Dansk Håndværk, Niels Techen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11