23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

GLADSAXE: Gladsaxe Byråd skal på sit møde i morgen den 14. januar behandle et forslag til lokalplan for Gladsaxevej 88 og Maglegårds Alle 40 samt et tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

Lokalplanen vil give mulighed for at opføre en dagligvarebutik på 1000 kvm og en tankstation på hjørnet af Maglegårds Allé og Gladsaxevej.

Dagligvarebutikken opføres ifølge planerne med fladt tag, gule mursten og med facadeelementer i cortenstål. Facaderne vil indeholde store glaspartier, som sikrer, at butikken får et åbent udseende.

Et flertal i Økonomiudvalget indstiller, at forslagene vedtages med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger fra 20. januar til 17. marts.

TAASTRUP: Nu skal der sættes skub i planerne om at omdanne det tidligere Vestervænget i Taastrup til nye og moderne boliger, skriver Dagbladet Roskilde.

Høje-Taastrup Kommune vil hyre en arkitekt til at lave skitseforslag til nye boliger på den centralt beliggende grund. Skitseforslaget skal efterfølgende bruges til at lave en egentlig projektudviklingsaftale med interesserede bygherrer, så der er en slags masterplan at gå ud fra.

Der er endnu ikke lavet en tidsplan for udviklingen af området, der tidligere har huset et amtsplejehjem og senest et socialpsykiatrisk bosted.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Holbæk Byråd skal på sit møde den 15. januar tage stilling til, om helhedsplanen for renovering af Boligselskabet Sjællands afdeling 403, Bent Grubbes Vej og Marievej i Holbæk skal vedtages.

Adm. direktør Hans Søie indstiller, at byrådet godkender Skema A for helhedsplanen samt at kommunen stiller den nødvendige kommunegaranti.

Helhedsplanen, som vedrører renovering af køkkener, badeværelser, tag, vinduer og døre, samt afløb med mere er foreløbig behandlet og godkendt af Landsbyggefonden.

Landsbyggefondens endelige tilsagn kræver kommunens anbefaling og fornødne garantistillelse.

Afdeling 403 består af 12 dobbelt huse med i alt 24 boliger. Boligerne er opført i 1944.

REGION MIDTJYLLAND

RANDERS: Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune skal på sit møde den 15. januar tage stilling til et forslag til lokalplan for Markedspladsen i Randers.

Forslaget giver mulighed for opførelse af et længehus i fire etager og et punkthus i op til seks etager. Området kan anvendes til boligformål med mulighed for lettere erhverv i stueetagen.

Et tidligere forslag til lokalplan er blevet annulleret, og et nyt blev vedtaget i udvalget tilbage i oktober, hvor punkthusets højde blev trappet ned i overensstemmelse med terrænet.

Da projektet er til almene boliger, har bygherren efterfølgende oplyst, at det ikke er sikkert, at der er økonomi til at realisere forvaltningens forslag til udformning af punkthuset.

Derfor er der i lokalplanforslaget indarbejdet et alternativ, hvor punkthuset, i stedet for en nedtrapning af etagerne fra seks til fire etager, etableres med fem etager i hele punkthuset. Det betyder, at bygningen bliver lavere mod Bredstrupgade, men til gengæld får bygningen et mindre varieret arkitektonisk udtryk. Dette alternativ har ikke tidligere har været forelagt til politisk godkendelse.

Lokalplanforslaget giver mulighed for op til 32 boliger, og bebyggelsen er disponeret med et længehus i op til fire etager langs Markedsgade og et punkthus i op til seks etager mod nord.

Forvaltningen indstiller, at der tages stilling til, om der i lokalplanforslaget skal være mulighed for et alternativ med fem etager i punkthuset, og at lokalplanforslaget vedtages og offentliggøres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109