23948sdkhjf

Underdirektør bliver administrerende direktør i DSB Ejendomme

Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme, er ved årsskiftet indtrådt som adm. direktør i datterselskabet DSB Ejendomsudvikling, skriver Estate Media. Tidligere adm. direktør Steen Ø. Schmidt forsætter som projektleder i selskabet.

Jes Transbøl kom til DSB i foråret 2014 fra stillingen som underdirektør med ansvar for Ejendomme i Finansiel Stabilitet. En stilling han overtog i november 2012 efter Solveig Rannje. Inden da var han kunde- og planlægningschef i Københavns Ejendomme.

Oprindeligt er Jes Transbøl uddannet i Jyske Bank og har efterfølgende taget en HD i regnskab og økonomistyring.

Samtidigt er Søren Beck-Heede ansat som ny salgs- og projektudviklingschef i selskabet. Søren Beck-Heede kommer fra en stilling som senior porteføljemanager hos ATP Ejendomme og har tidligere arbejdet med salg og projektudvikling af ejendomme hos Finansiel Stabilitet, Sjælsø Gruppen og Lidl, hvor han har haft en række ledende stillinger.

Søren Beck-Heede er uddannet cand. jur., valuar samt ejendomsmægler.

DSB Ejendomme har en portefølje på 735 ejendomme svarende til 750.000 kvm samt 850 grunde svarende til 7,7 mio. kvm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109