23948sdkhjf

Domicil vælger solide dørløsninger

Alle arkitektens ønsker til døre og detaljer blev opfyldt i Novo Nordisk nye firmadomicil
Minimalisme og finesser kendetegner dørene i Novo Nordisks domicil i Bagsværd. Medicinalvirksomheden har valgt dørprodukter fra øverste hylde med masser af detaljer.

Alle Henning Larsen Architects’ ønsker til stilrene døre med spændende detaljer er blevet opfyldt uden kompromis i det nye firmadomicil - fra indbyggede dørkarme og integrerede dørpumper til specialdesignet egetræsfiner på en auditoriumdør i sværvægtsklassen.

I ét med væggen

Stort set alle dørene i medicinalfirmaets domicil er monteret i den såkaldte S-frame-dørkarm: En minimalistisk, smal stålkarm, som ikke har karmfremspring men monteres direkte i gipsen. Karmen fylder ikke visuelt i helheden og giver ro i den samlede overflade.

- Karmen giver arkitekten en enestående mulighed for at skabe harmoniske og stilrene flader, hvor døren smelter sammen med væggen og giver et let og rent udtryk. Det er en usædvanlig løsning, som mange bliver betaget af, men kun de færreste ender med at få monteret, forklarer Claus Banke, key account manager i Swedoor og projektleder for dørleverancen til Novo Nordisk.

Står knivskarpt

Gipsmontage og maling var planlagt udført før gulvarbejdet, og derfor måtte karmene sættes op tidligt i byggeforløbet. Gipsen på væggene blev færdiggjort uden om S-frame-karmene, så malerarbejdet kunne udføres som planlagt, nemlig før gulvene blev lagt. Alle processer krævede en stor grad af koordinering blandt håndværkerne, men når dør, karm, væg og gulv er færdiglavede, står udtrykket også knivskarpt, som var det kun en dør i en gipsløsning, siger Michael Vestergaard, produktionschef i MT Højgaard, som havde totalentreprisen på byggeriet:

- Dørkarmene i stål er en usædvanlig løsning. Der er ingen synlige karme, hvilket er helt unikt for mig og første gang i min karriere, at jeg ser det. Udtrykket er meget minimalistisk, men det matcher resten af byggeriet og er en spændende og udfordrende løsning at arbejde med, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096