23948sdkhjf

Strategisk fokus giver gevinster

Investeringer og fokus på facility management i forbindelse med håndtering af ejendomsporteføljer kan give effektiviseringer på op mod 20 procent på ressourceforbruget, fremhæver it-koncernen KMD
Det betaler sig at arbejde strategisk med facility management, når man som virksomhed eller offentlig institution skal håndtere ejendomsporteføljer.

Ifølge it-koncernen KMD, der netop har indgået et strategisk samarbejde inden for ejendomsområdet med udenlandske Manhattan Software Group, er det muligt at opnå effektiviseringer på mellem 10 og 20 procent på ressourceforbruget, hvis man arbejder strategisk med området.

Samarbejdet indebærer, at KMD tilpasser Manhattan Software Groups facility management-software, der netop håndterer private og offentlige aktørers ejendomsporteføljer, til danske forhold.

Softwaren giver ejendomsejerne indsigt i, hvor de bedst kan optimere driften og anvendelsen af deres samlede ejendomsportefølje, hvilket skaber muligheden for effektiviseringerne.

Ejendomsejerne bliver blandt andet gjort opmærksom på, om de udnytter deres areal til fulde, og om de kan forbedre energiforbruget, påpeger Martin Dam Magnussen, business line manager hos KMD over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det bliver vigtigere og vigtigere at effektivisere, så man får så meget ud af budgettet som muligt. Facility management er noget, der kan ses på top- og bundlinjen, siger han og understreger, at brug af softwaren også vil give private virksomheder et overblik over, hvad de med fordel kan lave mere forretning på.

Hos Dansk Facilities Management netværk (DFM netværk) er direktør Eva Kartholm mere tilbageholdende med at sætte procenter på, hvad der kan hentes af effektiviseringer.

- Det afhænger meget af, hvordan den enkelte virksomhed eller kommune arbejder med området i dag. Der er stor forskel på, hvor modne de er, siger hun.

Det anerkender Martin Dam Magnussen.

- Highligtet kan man godt sige, at der er effektiviseringer at hente, men de kan selvfølgelig udmønte sig forskelligt alt afhængigt af virksomheden eller kommunen, siger han og understreger, at KMD har høje forventninger til det danske marked.

De har således allerede skrevet under på den første aftale om et samarbejde som følge af kontakten til og med Manhattan Software Group.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125