Byggerikoncernen Raunstrup i Aarhus er vokset betragteligt de seneste år, og der er ambitioner om endnu mere. Derfor har Raunstrup hentet Erik Pagaard Nielsen ind i stillingen som ny operationel direktør, COO. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør hos Grundfos gennem otte år og skal sikre, at Raunstrups direktør, Søren Kristensen kan fokusere endnu mere på virksomhedens fortsatte vækst.
Før tiden som ejendomsdirektør hos Grundfos, hvor han var øverste ansvarlig for alle byggeaktiviteter, ejendomme og facility management, har han blandt andet været projektchef hos Grontmij.
Erik Pagaard Nielsen tiltræder stillingen som COO hos Raunstrup den 1. februar.