Metroen og udlændinge fylder meget
Både når fagforeningen ser tilbage på 2014 og frem mod årets arbejde, så fylder metroprojektet og udenlandsk arbejdskraft rigtigt meget
Metrobyggepladserne har også siden arbejdet i 2011 begyndte med at etablere Cityringen, den ny metroetape med 17 nye underjordiske stationer, givet konstante udfordringer for fagbevægelsen.
I Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) oplevede man imidlertid nye vinde i 2014 og håber på fortsat fremgang i 2015 i arbejdet med at sikre, at arbejdet på de i alt 20 metroarbejdspladser foregår på de løn- og arbejdsvilkår, der dels kræves i kontrakterne, dels fremgår af overenskomsterne.
2014 blev skelsættende i metroprojektet af flere årsager. Ikke mindst betød en række klagesager over arbejde i aften- og nattetimer og forsinkelser og usikkerhed om projektets fremdrift, at transportminister Magnus Heunicke (S) måtte samle et flertal om en ny rammelov for byggeriet. Det var så igen anledning til at Metroselskabet og det italienske entreprenørkonsortium CMT (Copenhagen Metro Team) justerede kontrakt, pris og tidsplan. Det betød blandt andet, at Metroselskabet som bygherre fik nye redskaber til at kontrollere, at entreprenørerne overholder kontrakternes bestemmelser om løn- og arbejdsforhold.
- Det er meget positivt, at Metroselskabet benyttede kontraktfornyelsen til at give sig selv som bygherre langt bedre mulighed for at kontrollere entreprenørerne. Det er jo samtidig også en klokkeklar erkendelse af, at arbejdet ikke blev gjort godt nok, da man i sin tid udbød arbejdet og indgik kontrakt. For eksempel undlod man desværre at stille krav til entreprenørerne om at være med til at uddanne fremtidens faglærte arbejdskraft. Det har man heldigvis også fået rettet op på i den ny kontrakt, og det bliver også vilkår, når man skal bygge metro til Nordhavnen og Sydhavnen samt Ring 3-letbanen, siger Jesper Weihe, faglig sekretær i BJMF, der overenskomstdækker betonarbejdet på metroprojektet.
En rigtig beslutning
Når Jesper Weihe og hans faglige kolleger i 3F-afdelingen ser tilbage på deres virke på metroprojektet i 2014 bemærker de især, at Metroselskabet sammen med CMT tog det usædvanlige skridt at stoppe samarbejdet med to entreprenører, fordi de ikke levede op til kontraktbestemmelserne.
Det skete efter fagforeningen havde afsløret, at entreprenørerne ikke overholdt overenskomsten. Ikke mindst fyringen af det irske vikarbureau Atlanco var bemærkelsesværdig, fordi Atlanco på et tidspunkt beskæftigede omkring 300 mand på projektet.
I forbindelse med en sag om manglende lønudbetaling til nogle af Atlancos polske ansatte blev det afsløret, at de formelt var ansat i et datterselskab uden dansk overenskomst og uden godkendelse til at arbejde på metroprojektet.
- For os at se var det den eneste rigtige beslutning at fyre Atlanco. Metroselskabet kunne ikke holde til flere møgsager. Det politiske bagland ville se handling. Det positive ved fyringen er forhåbentlig, at det kan have en præventiv virkning. Der er nu med først Cinterex og siden Kormal og Atlanco statueret eksempler på, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke vil overholde spillereglerne, siger Jesper Weihe.
- Vi oplever, at Metroselskabet oprigtigt vil have ordnede forhold og har taget en række initiativer - blandt andet en forhåbentlig grundig revisorundersøgelse af 10 udvalgte entreprenører. Vi venter i spænding på konklusionerne.
Han noterer også med tilfredshed, at Metroselskabet har styrket sin ledelse og håber, at det i 2015 bliver muligt at oprette fagforeningskontor på et par af metrobyggepladserne.
Mange udlændinge
Ikke kun på metroprojektet men overalt i Storkøbenhavn fylder den udenlandske arbejdskraft rigtigt meget på store såvel som små byggepladser. Fagforeningen har ikke noget præcist tal på, hvor mange udlændinge der er i København inden for dens overenskomstområder. Vurderingen lyder på minimum 10.000, heraf 3-4.000 alene på betonområdet.
- Kæmpeprojekter har altid tiltrukket udenlandsk arbejdskraft. Visse opgaver kræver specialister og særlige kvalifikationer, men rigtigt, rigtigt meget af det arbejde, der udføres rundt omkring i byen er eksempelvis almindeligt betonarbejde. Derfor burde der være langt flere danske hænder i gang. Mange af de udenlandske entreprenører foretrækker desværre i stort omfang arbejdskraft fra Østeuropa, Portugal og Italien. Historierne om nogle af de udenlandske entreprenører gør dem heller ikke specielt tiltrækkende for vores medlemmer, siger Jesper Weihe.
I øjeblikket har fagforeningen omkring 500 ledige bygningsarbejdere, heraf blot omkring 50 jord- og betonarbejdere. De vil jo hverken helt eller halvt kunne dække det behov, som de mange udlændinge dækker.
- I 2008 var der imidlertid 40.000 flere beskæftigede i byggeriet end i dag, så der er en stor reserve, der har fundet beskæftigelse i andre brancher og som for manges vedkommende kan trækkes tilbage til byggeriet, hvis der er tale om danske entreprenører som arbejdsgivere og sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. I øvrigt har en række ledige tømrere været på kursus og kan snildt træde ind i betonsjakkene, ligesom både a-kasser og netværk kan hjælpe, hvis entreprenører virkelig mangler arbejdskraft, siger Jesper Weihe.
Flere som medlem
Det er dog ikke mangel på arbejdskraft, der er den øjeblikkelige udfordring. Det er at få de mange udlændinge organiseret. Det er en opgave, som fagforeningen ikke har haft voldsomt meget held med. Kun en brøkdel af de udenlandske bygningsarbejdere i København er medlem af fagforeningen.
Jesper Weihe mener imidlertid, at det går fremad. Flere melder sig ind og der skabes tillidsmandsstrukturer på også arbejdspladser med udelukkende udenlandsk arbejdskraft, blandt andet på metroprojektet.
- Det er lidt som ringene i vandet. De er heldigvis ved at brede sig, siger han.
