Et fornuftigt valg
Dels kan han ikke fungere troværdigt som formand for en organisation, der skal manøvrere i farvandet mellem at forsvare sine medlemmer, men også overfor øvrige medlemmer og omverdenen holde den moralske og etiske standard oppe. Dels er det også en uholdbar situation, han er havnet i med sin virksomhed, fordi han ikke umiddelbart kan få en afklaring af, hvor virksomheden står i forhold til sigtelsen for overtrædelse af Konkurrenceloven.
Således er der reelt intet andet valg, og man kan godt stille spørgsmålet, hvorfor han ikke har truffet det før. Nemlig da sigtelsen kom.
Det er ganske rigtigt sådan, at man er uskyldig til andet er bevist, og en sigtelse er helt sikkert ikke det samme som at være skyldig. Fra det synspunkt kan formandens position godt forsvares.
Men omvendt så er netop formanden for en brancheorganisation dén, der tegner organisationen udadtil, og som sådan er der langt mere fokus på hans eksempel som virksomhedsleder, end hvis han var menigt medlem. Det kan næsten ikke andet end at så tvivl om den linje, organisationen står for, og det har da også formentligt givet anledning til, at adm. direktør for NCC Klaus Kaae på et tidspunkt meldte ud, at man i NCC har nultolerance over for overtrædelser af Konkurrenceloven.
Der levnes således ikke en formand for en brancheorganisation som Dansk Byggeri ret meget snor, når det gælder etik og moral - desuagtet at han og hans virksomhed kan vise sig at være uskyldig.
Det udelukker dog ikke, at der sagtens kan være nuancer i graden af "ulovligheder" som de 28 virksomheder er sigtet for.
Og derfor er det også rigtigt godt, at nogle af dem nu vælger at gå i retten med bødeforelæggene, så der kan blive fastlagt klare retningslinjer for, hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt.
Kun på den måde kan retssikkerheden igen indfinde sig i en byggebranche, der også i morgen skal kunne konkurrere frit og se hinanden i øjnene.
