23948sdkhjf

Ejendomsselskab sætter søsterselskab til at bygge 120 boliger

Sorø Kommune trykker på start til 10.000 kvm boligprojekt i tre etaper

Op mod 120 nye boliger er på vej i stationsbyen Dianalund på Vestsjælland.

Selmer Gruppen A/S har vundet retten til at udvikle en storparcel i stationsbyen, og den vejlensiske udvikler har allerede udpeget søsterselskabet Selmer Byg som totalentreprenør på projektet.

- Dette projekt understreger endnu engang vores strategi om at være meget aktive på Sjælland, siger partner & udviklingschef, Lasse Kauffeldt Kæseler, i en pressemeddelelse.

Aftalen er kommet i stand efter en udbudsrunde, hvor Sorø Kommune har indgået en betinget købsaftale med Selmer Gruppen.

Projektet åbner op for opførelsen af op mod 120 boliger fordelt på rækkehuse og et mindre antal parcelhuse, og skal bidrage til den langsigtede byudvikling i området.

Projektet bliver gennemført i tre etaper med boliger i størrelser fra 68 til 113 kvm, fordelt over et samlet boligetageareal på 10.532 kvm.

Byggeriet forventes opstartet i 2026, og de første boliger ventes klar til indflytning i 2027.

Selmer Gruppens boligprojekt på Pilegårdstrekanten

  • Forventet opførelse af 120 boliger fordelt på tre delområder/etaper
  • Antal boligetagemeter: 10.532 kvm
  • Boligstørrelser: 68, 78, 91, 98 og 113 kvm
  • Udvikler/Investor: Selmer Gruppen
  • Totalentreprenør: Selmer Byg

Projektet i Sorø Kommune er det andet, som Selmer Gruppen har præsenteret offentligheden for på en måned

Midt i marts løftede ejendomsselskabet sløret for planer om 84 boliger fordelt på række- og etageboliger i Glumsø i Næstved Kommune. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172