Lancering af DGNB25. Foto leveret af Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Den nye 2025-version strammer ikke blot kravene. Den har også været igennem en fokuseringsproces og antallet af kriterier er mere end halveret, så kun de mest afgørende er tilbage, ligesom der er skabt sammenhæng til EU-taksonomien og sat ekstra fokus på renovering. Alt sammen for at skubbe branchen mod en bæredygtig fremtid og skabe mere værdi for bygherren og bygningens brugere.

"De ambitiøse i branchen er klar til at tage et stort skridt fremad. Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene. Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes," udtaler Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Vi skal renovere frem for at bygge nyt

Med den opdaterede version af certificeringen bliver DGNB langt mere relevant for renoveringer, som i udgangspunktet vil have lettere ved at opnå en certificering end nybyggeri.

En ny type livscyklusvurdering – den såkaldte dynamiske LCA – belønner renoveringers lavere klimabelastning, især i de tidlige faser af bygningens levetid.

Derudover vægter cirkularitet i byggematerialer højere end tidligere. For at nå Danmarks klimamål skal vi bygge mindre nyt og renovere langt mere – gerne med biogene eller genbrugte materialer.

Biodiversitetsfremmende tiltag belønnes

I den nye version vægter biodiversitetstiltag langt højere end tidligere. Hele 10 procent af de samlede point i certificeringen kan opnås i biodiversitetskriteriet.

Naturen i byer varetager vigtige funktioner, såsom at rense luften, lagre kulstof, bidrage til indbyggernes sundhed og øge bevidstheden om naturen, så vi får lyst til at passe bedre på den. Derfor vil vi med et markant øget fokus på biodiversitet skabe et incitament i bygge- og ejendomsbranchen til at give naturen mere plads.

Foreløbig er det kun den bynære biodiversitet (on-site biodiversitet), der indgår i DGNB. Men der er gjort plads til, at biodiversitetskriteriet kan udvides til også at omfatte off-site biodiversitet - det vil sige den effekt som byggematerialers tilblivelse har på naturen. Lige nu findes der dog ikke metoder, der retvisende kan sige noget om et byggeris påvirkning på off-site biodiversitet.

Fokus på bygningens performance og EU-taksonomien

I DGNB 2025 har vi skærpet fokus på bygningens faktiske bæredygtighedsresultater. Certificeringen tager således ikke længere stilling til den proces, man har været igennem for at opnå de gode resultater. Processen har dog stadig stor betydning for det endelige resultat, men det er nu noget, som de fleste byggerier allerede har stor forståelse for, og derfor belønnes det ikke længere i certificeringen.

Konkret betyder det, at en række krav, der omhandlede proces, er fjernet. Samlet set er antallet af kriterier skåret ned fra 36 til 14. Der er således skåret helt ind til benet, så de tilbageværende tiltag er dem, der har den største effekt på bygningens bæredygtighedsniveau.

Endelig indeholder DGNB-certificeringen fremover en evaluering af, om bygningen efterlever mange af EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier, som er rammen for, om en økonomisk aktivitet kan siges at være miljømæssigt bæredygtig.

Udviklet i tæt samarbejde med branchen

Selvom Rådet for Bæredygtigt Byggeri står som afsender på DGNB 2025, har en stor del af branchen været en del af udviklingen. Flere hundrede personer fra branchen har deltaget i fagudvalg, arbejdsgrupper og pilotprojekter samt givet deres mening tilkende gennem høringssvar.

"Vi er taknemmelige for eksperternes store interesse i at bidrage til udviklingsarbejdet. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange, som har brugt energi og ressourcer på at hjælpe med at sikre, at den nye DGNB-ordning rammer et godt niveau," siger Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.