23948sdkhjf

Nordstern kickstarter historisk byfornyelse

AP Ejendomme indtager sammen med Nordstern og Arkitema nøgleroller i fornyelsen af Vollsmose med byggeri for 250 millioner kroner

Første etape af det, der betegnes som det største fornyelsesprojekt af et udsat boligområde i Danmark, er skudt i gang.

Vi vil også være åbne for flere projekter i takt med, at transformationen af Vollsmose skrider frem Peter Olsson, adm. direktør, AP Ejendomme

I rollen som totalentreprenør opfører Nordstern et 8.500 kvm stort kontorhus for AP Ejendomme i Odense-bydelen Vollsmose. Kontorhuset er tegnet af Arkitema og får Odense Kommune som den største lejer.

- Vi er glade for det stærke samarbejde med Odense Kommune og øvrige partnere i projektet, der vil give Vollsmose en ny begyndelse og løfte området. Sammen vil vi sætte nye standarder for byggeri, byliv og transformation af en udfordret bydel, udtaler adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, i en pressemeddelelse.

Kontorhuset, der ifølge planen ventes færdigt i maj 2028, opføres i genbrugstegl og vil opnå DGNB Guld-certificering.

Anlægssummen for byggeriet er omkring 250 mio. kr.

Er åbne for flere projekter

Når kontorhuset står klar, vil Odense Kommune leje 8.200 kvm af bygningen, mens de resterende 300 kvm vil blive brugt af Arealudviklingsselskabet Fremtidens Vollsmose og et andet erhvervslejemål.

Ud over kontorhuset planlægges boliger og potentielt flere projekter i de kommende år i Vollsmose.

- Området byder på gode udviklings- og investeringsmuligheder, og vi har allerede de første boliger i AP-regi på tegnebrættet som en del af planen, udtaler Peter Olsson.

- Vi vil også være åbne for flere projekter i takt med, at transformationen af Vollsmose skrider frem, tilføjer han.

AP Ejendomme investerer 700 mio. kr. i Vollsmoses udvikling og har forpligtet sig til at købe 30.000 etagemeter byggeretter.

Den samlede bydelsplan for Vollsmose muliggør investeringer for 10 mia. kr. Foruden AP Ejendomme er også Odense Kommune og de almene boligorganisationer Civica og FAB medejer af arealudviklingsselskabet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078