23948sdkhjf

Licitationen mener: Med rolig hånd transformerer han MT Højgaard

Han kom, han så og så skete der i den grad ting og sager. Uden den store dramatik. Nok er Rasmus Untidt stadig forholdsvis ny som topchef for MT Højgaard Holding, men han har ikke ligget på den lade side. Det seneste markante skridt under hans ledelse har været at lægge koncernens projektudviklingsafdeling, MT Højgaard Property Development, ind under MT Højgaard Danmark.

Læs også: Licitationen mener: Har Novo et særligt ansvar?

Dermed står koncernen i dag langt mere skarp end for bare få år siden, hvor der var hele syv forskellige divisioner. I dag er der nu kun to tilbage. Sideløbende er man lykkedes med at begrave stridsøksen i sagen om den skandaleramte Niels Bohr Bygningen. Dermed blev i hvert fald én væsentlig sten ryddet af vejen, men tilbage står fortsat en række problemer, som MT Højgaard Holding skal have løst. Det gælder særligt tre igangværende sager om henholdsvis Nyt Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup og slagsmålet med Kemp & Lauritzen om Holm 8.

Han skal også sikre, at koncernen leverer bedre resultater. Som Børsen i sommer kunne fortælle, har MT Højgaard over en periode på 23 år tabt 265 mio. kr. Det begyndte dog for alvor at lysne i det forgangne år, hvor MT Højgaard Holding i 2024 landede et resultat på 189 mio. kr. Dermed peger mange indikatorer i den rigtige retning. Og det kommer i virkeligheden på baggrund af en forholdsvis simpel strategi, der handler om at skabe en langt mere strømlinet koncern. Det ser nemt ud udefra, når strategien eksekveres ordentligt, men med historikken in mente er det sværere end som så at gøre i praksis. Det fortjener MT Højgaard Holding og særligt Rasmus Untidt ros for.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.109