23948sdkhjf

Jagten er slut: MT Højgaard-selskab vinder totalrenovering af 377 boliger

Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe bruger 450 millioner kroner på en totalrenovering i Gladsaxe

Enemærke & Petersen og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har sat pennen til papiret og underskrevet entreprisekontrakten om renoveringen af 377 boliger i Egeparkerne i Gladsaxe.

– Egeparkerne er et projekt, vi har været opmærksomme på i mange år, siger Troels Aggersbo, adm. direktør hos Enemærke & Petersen, i en pressemeddelelse.

- Vi har forberedt os grundigt og sat det rette team, der har erfaring med at renovere i tætbebyggede almene boligområder, fortsætter han.

Renoveringen af Egeparkerne i Gladsaxe omfatter en totalmodernisering af 377 almene boliger fra 1970’erne. Med en hovedentreprisesum på cirka 450 mio. kr. og en byggeperiode fra april 2025 til november 2029 er projektet en af de største almene renoveringsopgaver i området.

– At stå med en entreprise af denne størrelse og økonomiske vægt kræver et stærkt samarbejde. Vi er bevidste om det ansvar, der følger med at forvalte næsten en halv milliard kroner i renoveringen af beboernes hjem, og vi er klar til at levere et resultat, der skaber reel og varig værdi, siger Troels Aggersbo.

Køkken, kloak og meget mere

Projektet vil inkludere udskiftning af tekniske installationer som fjernvarme, ventilation, kloak og el, samt en totalistandsættelse af boligernes indre med køkken og bad. Desuden vil bygningernes facader blive efterisoleret og få udskiftet døre og vinduer.

Egeparkerne-projektet arbejder målrettet mod DGNB sølv-certificering. Det betyder, at der fokuseres på energieffektivisering, minimering af spild og bevaring af så mange eksisterende bygningsdele som muligt. 

Samtidig er der lagt en plan, der sikrer, at renoveringen ikke medfører huslejestigninger ud over den almindelige prisudvikling.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094