- Som en "lynlås": A. Enggaard binder område sammen med 251 nye boliger
På toppen af Brabrand i Aarhus tager det nye Gellerup-område Helheden for form i disse år. Nu kommer der skred i endnu et stort byggeri.
Entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og pensionskassen PKA har netop fået grønt lys til boligprojektet Lysvæld med 251 lejligheder fordelt på to nye bebyggelser med fælles gårdmiljø. Byggeriet skal ifølge en pressemeddelelse fra A. Enggaard stå færdigt i 2027.
Udviklingen i Helheden-området har tidligere budt et nyt friplejehjem og ibrugtagningen af 80 nye lejligheder, og senere på foråret er der rejsegilde på en ny boligkarré med 141 boliger.
Som en ”lynlås”
Lysvæld er tegnet af arkitektfirmaet Sweco Architects. Det er det sidste boligprojekt i Helheden, og bebyggelsernes er derfor udformet, så det spiller sammen de øvrige bygninger i området.
- Vi har arbejdet med byggeriet som en 'lynlås’, der arkitektonisk samler kvarteret og skaber reference til de omkringliggende bygninger, forklarer Peter Refsgaard-Iversen, kreativ leder hos Sweco Architects.
- Gennem gavlmotiver, tegl i to nuancer og en dynamisk balance mellem tyngde og lethed har vi skabt et levende og varieret udtryk. Asymmetriske sadeltage og detaljeret murværk i stueplan giver desuden byggeriet en menneskelig skala og forankrer det i Gellerups nye identitet, fortæller hna også.
De nye bebyggelser certificeres ligesom nabokarréen efter DGNB Guld-standarden.
Helheden i Gellerup
Området Helheden i Aarhus-bydelen Gellerup rummer i dag en ny dagligvarebutik, et nyt friplejehjem og 80 ibrugtagne boliger.
I fremtiden vil der blive opført yderligere 392 boliger og op mod 25.000 kvm erhvervslejemål.
Byområdet skal vindes sammen af en indre bygade og desuden rumme fire torve med forskellige karaktertræk.
Kilde: A. Enggaard