23948sdkhjf

Efter års forarbejde: Sjællandsk entreprenør skal bygge en hel bydel

I Landskabsbyen nordvest for København skal der opføres 171 boliger, en daginstitution og et fælles aktivitetshus

Industriens Pension har indgået en totalentrepriseaftale med entreprenøren HHM om opførelse af en ny bydel i Egedal nordvest for København. Entreprenøren fra Hillerød får til opgave at bygge 171 boliger, en daginstitution og et fælles aktivitetshus.

Forud for nyheden er gået et samarbejde fra udviklings- og projekteringsforløbet, der nu fortsætter i selve udførelsen.

- I HHM er vi store fortalere for den tidlige inddragelse, og vi glæder os over, at Industriens Pension og 2L Projektudvikling har samme tilgang, siger HHM´s adm. direktør, Peter Carstensen, i en pressemeddelelse.

- Det tætte og tillidsfulde samarbejde gennem de sidste to år betyder, at vi nu har et solidt grundlag for at gennemføre byggeriet med gode, veldokumenterede løsninger, fortsætter direktøren.

Kommunen har for nylig givet byggetilladelse til projektet, der udvikles i samarbejde med 2L Projektudvikling. Med valget af entreprenøren kan byggeriet nu skydes i gang.

Mange boligtyper

De første boliger i Landskabsbyen forventes at stå færdige sidst i efteråret 2026. Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten.

Landskabsbyen bliver opført i området umiddelbart nord for Egedal Station med Industriens Pension som bygherre.

Den nye bydel kommer til at rumme både ejerboliger og lejeboliger i forskellige boligstørrelser. Planen indebærer også en daginstitution, et fælles aktivitetshus, en grund til kirkeformål, et seniorboligfællesskab og en forlængelse af vejen Dam Holme, der vil knytte Landskabsbyen sammen med det eksisterende vejnet.

Derudover vil Industriens Pension forestå landskabsbearbejdning og beplantning af et grønt bælte, der skal sno sig gennem Egedal by og Landskabsbyen.

Boligbebyggelsen bliver organiseret i klynger og åbne gårdbebyggelser med fællesfaciliteter som orangerier, legepladser, boldbaner og et aktivitetshus.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094