Unik postkasseløsning til moderne boliger i hjertet af Odense
Hos Tigergården i Odense forenes historie og moderne boliger i en unik ejendom med 215 kvalitetslejligheder. Lejlighederne byder på rå betonlofter og store vinduespartier, der skaber et stilrent udtryk og giver et naturligt lysindfald. I entréen er der monteret unikke postkasseanlæg designet i valgfrie RAL-farver i grønne nuancer.
Pladsbesparende postkasseløsning
Med 215 lejligheder er en funktionel og pladsbesparende postkasseløsning afgørende for Tigergården i Odense. I ejendommens entré er der installeret kundetilpassede EP Custom postkasseanlæg på standere. Postkasseanlæggene er designet i smukke grønne RAL-farver, der skaber ro og et stilfuldt førstehåndsindtryk for både gæster og beboere. De to postkasseanlæg tilbyder 216 liggende postkasser i alt, og postkasserne kan tilgås fra begge sider, så pladsen udnyttes bedst muligt i entréen.
Flot design og praktiske detaljer
EP Custom postkasseanlæggene kan skræddersyes efter eget ønske i forskellige RAL-farver og med unikke detaljer. Hos Tigergården kombineres og blandes flere grønne RAL-farver i samme anlæg, hvilket skaber et unikt og stilfuldt farvespil fra allerførste skridt ind i entréen. Derudover er postkasseanlæggene udført med skrå tage, der forhindrer beboerne i at placere reklamer og post ovenpå postkasseanlæggene. Det sikrer et ryddeligt og indbydende indgangsparti.
Er du interesseret i en ny postkasseløsning til ejendommen? Hos Eden Park tilbydes både standardløsninger, digitale løsninger samt skræddersyede løsninger.