Licitationen mener: Hvad nytter en diversitetskalender egentlig?
Man kan grine af det og komme med automatreaktionen om, at det næppe hjælper noget som helst. Man kan også vælge at se det som et skridt i den rigtige retning. Jeg vælger den sidste løsning. Selvom en diversitetskalender er en meget lille ting midt i et meget stort problem, så skal man ikke – set ud fra mit synspunkt – underkende betydningen af signalværdien. Når man fra DI’s side har lanceret Byggeriets Diversitetskalender "Alle talenter i spil", der sætter fokus på diversitet og inklusion, så tror jeg på, at det betyder noget.
Det gør jeg ikke mindst, fordi der er opbakning fra de største aktører, branchen har at byde på. Det gælder - for bare at nævne nogle få - Aarsleff, Arkil, Kemp & Lauritzen, Bravida, NCC og MT Højgaard Danmark. Det er en bekræftelse på, at der rent faktisk er en vilje til at løse udfordringerne. Og det er nu engang helt afgørende, hvis man skal rykke endnu mere. Som DI rigtigt påpeger, er der enormt meget diversitet i branchen, uanset om vi taler social baggrund, uddannelse, etnicitet, alder eller fysiske udfordringer. Det er jo gode eksempler på, at branchen i vid udstrækning er lykkedes.
Til gengæld halter det (desværre stadig) med at få kvinderne med ombord. De udgør kun ca. 9 pct. i hele den danske bygge- og anlægsbranche. I nogle fag under 1 pct. Det er en åbenlys udfordring, fordi branchen går glip af enorme mængder talent. Så derfor: En kalender er et meget lille skridt, men i stedet for at tale det ned, så lad os i stedet for tale det op som et bevis på, at diversitet fylder mere og mere blandt landets tungeste aktører.
