23948sdkhjf

Pensionskasse investerer i nyt datacenter

Sampension har købt 10 hektar jord og er bygherre på projektet ved Esbjerg. Flere aftaler er på plads

Sampension gør klar til at bygge et 8.000 kvm stort datacenter i Kjersing i Esbjerg.

Pensionsselskabet har købt det 10 hektar store areal, hvor datacenteret skal opføres, samt indgået en aftale med selskabet ECO-LocaXion om udvikling og fremtidig drift samt med Din Forsyning, så spildprodukterne genanvendes i fjernvarmenettet.

- Derudover vil vi også have fokus på andre bæredygtighedshensyn i udviklingen af datacentret, herunder at reducere klimaaftrykket fra opførelsen af anlægget, siger Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension, i en pressemeddelelse.

- Vi ser samtidig et stort potentiale i datacenter-segmentet generelt set, og samlet har denne investeringscase et rigtig attraktivt afkastpotentiale, fortsætter han.

ECO-LocaXion, som står for selve udviklingen, specialiserer sig i at opføre klimafokuserede datacentre. 

Byggeriet går i gang ultimo 2025, primo 2026.

Datacentret forventes ifølge Henrik H. Blicher, projektchef i Din Forsyning, at kunne levere varme svarende til 1.700 husstandes forbrug fra udgangen af 2027, med potentiale for at skalere op til over 5.000 husstande på sigt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094