23948sdkhjf

Tegnestue får ny partner med 32 års erfaring fra Arkitema

Jørgen Bach får ansvar for forretningsudvikling og statsligt byggeri hos Nordic Office of Architecture

Nordic Office of Architecture byder velkommen til en ny partner i skikkelse af arkitekt MAA Jørgen Bach. 

Her kommer han til at stå i spidsen for de statslige byggeprojekter. Derudover vil Jørgen Bach som ansvarlig for forretningsudvikling spille en central rolle i udviklingen af tegnestuen med afdelinger i Danmark, Norge og Island.

- Nordic Office of Architecture skaber arkitektur, der er kendt udover Skandinaviens grænser, og jeg ser frem til at blive en del af en stærk arkitektur-kultur, siger Jørgen Bach i en pressemeddelelse.

Jørgen Bach er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus i 1992. Med i bagagen har han 32 års erfaring fra Arkitema, som han forlod i efteråret 2024.

- Jørgen kommer med sin faglige profil til at bidrage med en kolossal viden og erfaring, som kun kommer til at skabe værdi for forretningen og kunderne – ikke mindst for projektudviklingen indenfor vores statslige opgaver, siger direktør for Nordic Office of Architecture, Jess Sørensen.

Nordic Office Of Architecture A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 85,6 80,9
Bruttofortjeneste 55,6 43,7
Resultat af primær drift -2,7 -8,5
Resultat før skat -2,9 -8,7
Årets resultat -2,3 -6,8
Balancestatus 66,7 54,8
Egenkapital 14,8 -2,3
Antal ansatte 86 84
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203