Minister dropper at fjerne kirkers veto mod vindmøller
Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin (V) vil droppe del af et lovforslag, der skulle fjerne folkekirkens indsigelsesret, når der eksempelvis opstilles vindmøller og solcelleparker.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
I dag kan folkekirken gennem stiftsøvrigheden gøre indsigelse mod et lokalplanforslag, der vil opstille vindmøller eller solceller inden for 1000 meters afstand af en kirke samt vindmøller inden for 2000 meters afstand, hvis vindmøllerne er mindst 250 meter høje.
Den ret, der også er blevet omtalt som en vetoret, stod til at skulle fjernes helt. Det fremgår af et udkast til en ændring af planloven, som blev sendt i høring i oktober.
Men den del af lovforslaget forventes nu at blive fjernet.
- Vi har lyttet til høringssvarene og til partiernes ønsker også. Derfor forventer vi at ændre den del af lovforslaget, der omhandler stiftsøvrighedens indsigelsesret over for kommunernes lokalplanforslag, så indsigelsesretten ikke forringes i forhold til i dag, siger Morten Dahlin til Kristeligt Dagblad.
Kirkernes indsigelsesret blev senest ændret 1. januar, hvor afstandsbegrænsningerne blev tilføjet planloven. Det stod daværende kirkeminister Louise Schack Elholm (V) bag.
Det har dog ikke været nok for eksempelvis Kommunernes Landsforening (KL), der er fortaler for helt at afskaffe indsigelsesretten. Den forsinker den grønne omstilling, lyder det.
- Vi har i årevis diskuteret, hvordan man kunne gøre op med den her helt særlige og udemokratiske ret, som man har givet de enkelte biskopper - og nu havde man endelig taget handling og gjort noget for at bane vejen for den grønne omstilling og mindske bureaukratiet, siger Johan Brødsgaard (R), formand for KL's klima-, erhvervs- og planudvalg i en skriftlig kommentar.
- Det er en kæmpe udfordring, at biskoppernes vetoret giver en usikkerhed og kan forlænge sagsbehandlingen. Regeringen siger, at den vil afbureaukratisere og forenkle - men så er man jo nødt til også at gøre noget ved det, hvis bureaukratiet ikke bare skal fortsætte, siger han videre.
Modsat har Dansk Folkeparti gennem årene været på indsigelsesrettens side og har også været det denne gang.
Formand Morten Messerschmidt siger til Kristeligt Dagblad, at det er vigtigt, at kirker "kan sige fra", hvis et byråd vil "skæmme landskabet omkring nogle af vores smukke landsbykirker".
Også Danmarksdemokraterne har kæmpet imod.
- Vi har jo allerede set talrige eksempler på, at lokalsamfund bliver tromlet i den grønne omstillings tegn, og det her havde været endnu et skridt i den forkerte retning, siger politisk ordfører Susie Jessen i en skriftlig kommentar.
Enhedslisten mener omvendt, at det er "helt uhørt", at regeringen trækker i land.
- Det handler om grøn omstilling over for forældede særprivilegier. Kirkens særrettigheder er forældede og ude af trit med klimakrisen. Demokratiet sker i byrådene og almindelige høringer, ikke via forældede vetoret-systemer til særinteresser, siger klimaordfører Leila Stockmarr (EL) i en skriftlig udtalelse.
Med vetoret henviser hun til, at kirkerne kan trumfe det lokale demokrati ved at kunne afvise grøn omstilling på store landområder.
Ifølge Kristeligt Dagblad er det langt fra første gang, at en regering havde planer om at fjerne indsigelsesretten helt. Det samme var ønsket i både 2016 og 2022, men det var ligeledes uden held.
Information skrev i 2022, at stifter mindst ti gange siden 2017 havde gjort brug af indsigelsesretten. I nogle af sagerne blev projekterne aflyst, mens antallet af vindmøller blev forhandlet ned i andre, hvorefter indsigelserne blev trukket tilbage.
Det er gennem stiftsøvrigheden, at kirker kan benytte sin indsigelsesret. Stiftsøvrigheden er den øverste myndighed i et stift og består af biskoppen og statens repræsentant.
/ritzau/
