CO2-udledning fra kæmpe trafikaftale eksploderer: - Det er rystende tal
Klimabelastningen fra Folketingets store ‘Infrastrukturaftale 2035’ blev kraftigt undervurderet, da aftalen om massive investeringer i flere veje, broer og skinner blev indgået for tre år siden.
Det kan Ingeniøren afsløre på baggrund af en gennemgang af opdaterede CO2-overslag, der indtil videre er lavet for 14 af de cirka 50 anlægsprojekter i aftalen.
De 14 projekter blev anslået til at udlede cirka 600.000 tons CO2, da aftalen blev indgået i 2021. Nu står de til at udlede 1,4 mio. tons i alt.
»Det er rystende tal,« siger Mikael Skou Andersen, der er professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, da han bliver forelagt opgørelsen.
Det hele skrider
Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling konstaterer, at projekterne i Infrastrukturaftalen skrider på ‘alle ledder og kanter’.
»Det er sket økonomisk og nu også med CO2-udledningen, og det er et rigtigt dårligt planlægningsredskab, hvis man ikke har bedre styr på det end det her,« siger transportpolitisk chef Jeppe Juul.
Også hos tænketanken Concito ser man på Ingeniørens afsløring med stor alvor. Her frygter man for de danske klimamål.
»Det er i forvejen usikkert, om Danmark når 70 pct.-målet i 2030. Det kan hurtigt blive på decimalerne,« siger Søren Have, der er programchef for fremtidens mobilitet.
»Selvom det her ikke er årlige udledninger, men skal fordeles over cirka 10 år, kunne det godt være et både væsentligt og billigt bidrag til at nå vores klimamål for såvel 2030 som 2035, hvis man droppede nogle af projekterne.«
Samfundsmæssigt underskud
Søren Have nævner som eksempler, at Infrastrukturaftalen indeholder adskillige projekter, der ikke blot vil udlede store mængder CO2 og kræve et stort materialeforbrug, men også står til at give samfundsøkonomisk underskud.
Mikael Skou Andersen peger også på, at politikerne reelt ikke ved, om det er muligt at leve op til de forskellige nationale klimamål, når der er så store CO2-usikkerheder i Infrastrukturaftalen.
»Grundlæggende er det sådan, at når der er nogen, som bruger mere CO2, end der er til rådighed i Danmark, er der nogle andre sektorer, der skal udlede mindre CO2. Så når de her projekter trækker så meget på kontoen, skal andre sektorer holde for,« forklarer han.
Der er aldrig lavet en samlet CO2-opgørelse for hele Infrastrukturaftale 2035, men hovedparten af planen - minus et par motorveje og mindre trafikprojekter - blev anslået til en samlet udledning på cirka 1,6 mio. tons CO2 i 2021.
Ifølge vejdirektoratet er der dog god grund til at tro, at CO2-udledningen fra de resterende projekter vil være steget lige så meget, som det er tilfældet for de 14, man har lavet opdaterede beregninger på indtil videre.
»Vi forventer, at det vil være et generelt billede,« siger Andreas Egense, der er afdelingsleder for transportanalyse i Vejdirektoratet.
12 dage uden svar
Tager man udgangspunkt i den gennemsnitlige stigning fra Ingeniørens opgørelse af de 14 projekter, skal der nu lægges cirka to millioner tons til den slutregning.
Forskellen mellem 2021-prognosen og de nyeste CO2-tal svarer til en forøgelse på 121 pct. Og med 121 pct. oveni den oprindelige prognose på 1,6 mio. tons vil planen medføre en samlet CO2-udledning fra anlægsfasen på godt og vel 3,5 mio. tons.
I runde tal svarer det til 9 pct. af Danmarks årlige CO2-udledning.
Ingeniøren har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) forholde sig til CO2-tallene, herunder hvordan der bliver taget højde for dem i klimaplanerne, og hvorvidt den store stigning giver anledning til ekstra tiltag.
Det har han ikke svaret på, selvom ministeriets pressetjeneste har brugt 12 dage på at udarbejde et mailsvar.
I stedet har ministeren sendt en generel kommentar. Her understreger han, at der ikke er tale om, at projekterne udleder mere, men at ‘vi er blevet bedre til at beregne effekterne’.
Andre partier i Folketinget ser dog med bekymring på udviklingen, og ministeren er derfor kaldt i samråd om CO2-tallene.
»Det er en voldsom stigning, som betyder meget for vores klimaindsats,« siger Enhedslistens transportordfører, Leila Stockmarr. Hun har kaldt ministeren i samråd for blandt andet at få svar på, hvordan udledningerne bliver håndteret i de danske klimaplaner.
Klimabelastningen fra Infrastrukturaftalen har tidligere haft store politiske konsekvenser.
Daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) måtte forlade posten i 2022, da det kom frem, at ministeriet faktisk lå inde med CO2-tal for aftalen, selvom det under forhandlingerne blev udmeldt, at tallene ikke fandtes.
