Kendt arkitekt vil bruge natur mod de naturkræfter, der truer os
Jiu-jitsu er en japansk kampkunst, hvori en ubevæbnet forsvarer pacificerer en bevæbnet angriber.
Ifølge Danmarks Nationalleksikon (lex.dk) er princippet, at 'eftergivenhed besejrer styrke': Når en stærk modstander angriber, sættes der ikke kraft mod kraft, men forsvareren viger, drejer sig og vender angriberens energi mod ham selv, for eksempel ved at kaste ham.
Også andre angribere end mennesker kan være så stærke, at rå forsvarskraft alene ikke slår til.
Som nu vandet, der skyller ind over Europa i form af flodbølger, oversvømmelser, mudderskred og havstigninger. Her hjælper ikke kun nye sikringer i form af højere dæmninger, skybrudstunneler, betonmure og flere høfder af cement.
Vi har brug for, at landskabsarkitekter, byplanlæggere og developere får trænet jiu-jitsu.
By og natur
Det mener i hvert fald Mike Lippert, strategidirektør og partner hos landskabsdesignerne SLA Architects.
- I mange år har natur været adskilt fra byerne. Det er ikke holdbart i fremtiden. Vi ønsker at forbinde byboere med naturbaserede løsninger på klimaudfordringerne, da det er verdens mest presserende problem, siger Mike Lippet, der citerer arkitekten og bylivsforskeren Jan Gehl for valgsproget "Først liv, så rum, så huse".
Han deltog forleden i en stor dansk/svensk konference ved navn 'How much are our cities worth', arrangeret af Greater Copenhagen, om bæredygtighed og finansiering til de nødvendige klimatilpasninger.
- Fremtidens byer bør bygges, så liv, alt liv, kan trives, og infrastrukturen skal bygges op om en robust naturdrevet og menneskevenlig by. Ud fra princippet om, at hvad vi giver til naturen og os selv, er meget mere end vi tager, understreger han.
Eller med andre ord: Vi skal ikke forsøge at bekæmpe klimaforandringerne men tilpasse os i god tid, så de øgede regn- og vandmængder, fra oven og fra neden, kan indgå i sammenhænge, der understøtter lokalsamfundene.
Og hvor foruroligende det end er, at temperaturen stiger, vil nye arter af træer og planter blive introduceret, som vil trives i et lunere klima - igen et eksempel på tilpasning i indsatsen for at sikre mere biodiversitet, som ved siden af klimaforandringerne et et spørgsmål, der bør adresseres i al by- og landskabsplanlægning, mener Mike Lippert.
Kombiløsninger
Løsningen er ifølge ham kombinations-designs, hvor haver og mindre naturparker smelter sammen, som ved landskabet omkring Herlev Hospital, hvor landskabsarkitekterne har arbejdet målrettet med at plante træer tættere på bygningerne, end man normalt ser. Det køler bygningerne ned.
Bygningsudformning og bearbejdning af uderum bliver for sygehusets vedkommende kombineret i et arkitektonisk greb, der efter planerne vil hjælpe patienterne med en hurtigere helbredelse.
Det er ikke en ny idé; Bispebjerg Hospitals udearealer er designet ud fra sammen filosofi, men tendensen med at benytte samme metoder ved eksempelvis domicilbyggerier er stigende, da inspirerende grønne omgivelser angiveligt også forbedrer produktiviteten.
Fælles for de fleste af SLAs klimaprojekter i ind- og udland - fra Toronto over London til København - er brug af vand som en dagligdags kvalitet for brugerne af de grønne områder, og ikke kun som noget, der skal skaffes af vejen gennem store underjordiske skybrudstunneler.
I området ved Grønningen og Bispeparken på Bispebjerg i København har landskabsdesignerne for eksempel kreeret en nu bulet og vild udgave af en bypark, nu fri for velfriserede græsplæner, der ikke levner plads til biodiversitet
Behov for andre fagligheder
Eller som projekteringsansvarlig hos SLA, Bjørn Ginman, sagde, da Licitationen i august 2024 var på rundtur i området:
- På græsplænefronten står Danmark over for noget af en omstilling. I mange mange år har forestillingen - også rundt om i mange industriområder - været, at græsplæner var den ordentlige måde at designe på. Det så jo 'pænt' ud. Det skal vi have gjort op med.
Han glæder sig over, at landskabsfaget, som hans tegnestue udspringer af, nu er vokset ud af de traditionelle arkitektfagligheder.
- Vi kan ikke nøjes med de samme fagligheder som for 5-10 år siden. I dag ser vi os selv som en tværfaglig rådgivningsvirksomhed - og vi kan ikke løse de nye problemer med traditionel landskabsarkitektur. Derfor har vi biologer, antropologer, planlæggere, sociologer, landskabsarkitekter, en filosof og flere andre fagligheder ansat, siger han.
