23948sdkhjf

Fejlalarmer: En dyr og unødig udfordring

Mange kollegier og studieboliger kæmper med utilsigtede brandalarmer, der udløses på grund af hverdagsaktiviteter som madlavning eller et varmt bad. Dette fører til store frustrationer blandt beboere og ejere, samt dyre regninger for ejendomsadministrationen.

Brandsikkerhed er naturligvis essentiel, men hvis alarmer udløses for nemt, kan det koste ressourcer og skabe unødig uro. For at undgå disse problemer kan det være værdifuldt for bygherrer at tænke brandsikring ind tidligt i byggefasen. Rådgivningsfirmaet 360 Brandrådgivning påpeger, at mange ABAanlæg (Automatiske Brandalarmsystemer) er udført med detektering i selve lejlighederne, hvilket kan være uhensigtsmæssigt i små studieboliger med begrænset plads og dårlig luftcirkulation. ”Systemerne er meget følsomme og reagerer let på damp, røg og aerosoler fra eksempelvis hårspray og deodorant”, fortæller Bodil Dalgaard Kirkeby, regionschef og certificeret brandrådgiver hos 360 Brandrådgivning. I de små værelser på 16-20 kvadratmeter kan partikler hurtigt nå et niveau, som alarmsystemet opfatter som brandfare, selv når der blot er tale om almindelig brug af badeværelse eller køkken. De utilsigtede alarmer fører ofte til unødige udrykninger fra brandvæsnet, som fakturerer for hvert eneste udkald. For større kollegier kan disse omkostninger nemt løbe op i tusindvis af kroner om året – penge, der kunne bruges på vedligeholdelse eller forbedringer af bygningen. Mange ejere søger derfor alternative løsninger, som kan reducere fejlalarmerne uden at gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Bodil Dalgaard Kirkeby. 

Gennemtænkte løsninger mindsker risikoen for fejlalarmer
Flere boligejere og administrationer kigger nu mod opgraderede teknologiske løsninger for at minimere antallet af fejlalarmer. En af de mest lovende teknologier er multikriteriedetektorer, som kan reagere på flere faktorer samtidig og dermed kun udløses ved mønstre, der klart indikerer en reel brandfare. I stedet for straks at sende et signal til ABA-anlægget, registrerer multikriteriedetektorer høje niveauer af både røg, gasser og varme over en længere periode, eksempelvis 60 sekunder, før de udløser alarmen. Denne forsinkelse giver beboeren mulighed for at lufte ud, så alarmen kun går i gang, når der er reel fare. ”Erfaringer med multikriteriedetektorer, der både er placeret og indstillet korrekt, har vist, at de er effektive i forhold til at reducere fejlalarmer. En undersøgelse af et byggeri med denne  teknologi dokumenterede et markant fald i de unødvendige udrykninger fra brandvæsnet, hvilket gavner både beboernes oplevelse og ejernes økonomi, da man slipper for de ekstra regninger”, vurderer Bodil Dalgaard Kirkeby Selvom opgraderede alarmsystemer kan installeres i eksisterende bygninger, er det mere omkostningseffektivt at tænke korrekt brandsikringen ind fra starten af byggefasen. Når ABA-anlæg installeres, kan det være fordelagtigt at placere detektorerne i fællesarealer frem for inde i selve lejlighederne. Her bør der i stedet tænkes i almindelige røgalarmer. Alternativt kan systemerne opdeles, så alarmen kun lyder i den berørte enhed. Det gør det muligt for beboeren at håndtere situationen uden at alarmere alle bygningens beboere, og giver tilmed brandmyndighederne bedre arbejdsbetingelser, når de kommer frem: ”Zoneopdeling af gangarealer og installation af ABDL-anlæg (automatisk branddørlukningsanlæg) kan være en fordel. Hvis en gang opdeles i mindre sektioner med seks boliger, kan ABA-anlæggets detektorer placeres i gangarealet, og uden at varsle alle beboere ved en utilsigtet alarm, men alene beboere i den aktuelle zone. Ved rigtige brandsituationer lukkes røgtætte døre automatisk og isolerer røgen til det pågældende område, hvilket minimerer skader og sikrer en mere kontrolleret evakuering”, forklarer hun. 

Fremtidige projekter og omkostningsbesparelser
Erfaringerne fra kollegier og små studieboliger kan overføres til andre boligtyper, som har lignende udfordringer. Fremtidige boligbyggerier, der planlægges til studieboliger, bør fra starten installere opgraderede alarmsystemer, så brandalarmer kun aktiveres, når der er reel fare. ”Også ved større renoveringsprojekter kan det være relevant at overveje disse løsninger, særligt i bygninger, hvor utilsigtede alarmer har været et tilbagevendende problem”, uddyber Bodil Dalgaard Kirkeby. Derfor anbefaler hun, at brandsikring planlægges fra projektets begyndelse: ”Ved at vælge løsninger, der matcher bygningens brug, kan unødige alarmkald reduceres, hvilket gør investeringen mere økonomisk fordelagtig på lang sigt. Forhåbentlig kan forbedret rådgivning og teknologi snart gøre fejlalarmer sjældne, så beboerne kan nyde deres daglige aktiviteter uden at bekymre sig om forstyrrende og dyre alarmudrykninger”, slutter hun af.

FAKTA OM 360 BRANDRÅDGIVNING

360 Brandrådgivning er certificeret inden for brandklasse 2, 3 og 4 samt tredjepartskontrol, hvilket gør dem i stand til at håndtere både store og små projekter. Deres team består af tidligere brandmænd, beredskabsfolk, ingeniører og bygningskonstruktører, som besidder omfattende erfaring inden for brandrådgivning. 

Læs mere på deres hjemmeside:  https://www.360brand.dk/

Artiklen er en del af temaet Brand & Sikkerhed.

360 Brandrådgivning ApS
360 Brandrådgivning ApS
Lindevej 5
Danmark
CVR nummer: DK40433368

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206