23948sdkhjf

Klokker, meteorer og fantasifortælling: Sådan kan Ørestad se ud

Tre hold går videre i en stor kunst- og arkitekturkonkurrence om Byens Scene, området ved tre kendte spillesteder i Ørestad

Det bliver et af tre hold med BIG, Schu Landskab eller Snøhetta i front, der skal forme fremtidens byrum ved det DR Koncerthuset, Bella Arena og Royal Arena i Ørestad.

Siden september har fem danske og internationale hold kunstnere og arkitekter arbejdet med bud til konkurrencen Byens Scene. Nu er der så udvalgt tre hold, der skal gå videre til den endelige fase i konkurrencen.

- Dommerkomiteen har ønsket, at forslagene skal tænke ud over traditionelle greb og skabe løsninger, der er samlingspunkt for både hverdagsliv, overraskelse, fordybelse og dialog. Det synes jeg, vi har fået nogle rigtige gode bud på i de tre forslag, der nu går videre til næste fase, siger adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn og forperson for dommerkomitéen, i en pressemeddelelse.

Partnerskabet bag ”Byens Scene”

Danmarks Radio, Bellagroup, Bellakvarter, Live Nation, By & Havn, Metroselskabet og Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC). 

Arkitekt- og kunstkonkurrencen om "Byens Scene" finansieres af By & Havn og DR. Realdania støtter konkurrencen. Creator Projects er kunstneriske rådgivere for partnerskabets styregruppe.

Kilde: By & Havn

Forslagene navngivet The Impact, Bellscape og Byens Scener - Alice i Ørestad skal nu udvikles over de kommende måneder, så en endelig vinder kåres inden sommeren 2025.

Målet for ”Byens Scene” er, at de tre byrum skal kombinere kunst- og landskabsarkitektur ved de store spillesteder. Projektet skal også skabe rammer om det gode hverdagsliv med mulighed for ophold og aktiviteter og samtidig give koncertgæster en helt speciel oplevelse, når de ankommer med metroen på vej til koncert eller et event.

Meteornedslag, eventyr og klokker

Team BIG med den amerikanske kunstner Doug Aitken, Niras og Volcano kommer til konkurrencen med forslaget The Impact, hvor byrummenes belægninger brydes op, så naturen kan genindtage byen.

 Meteornedslag, vilde haver og guldrush skaber sprækker, hvor vand, vegetation og lys, bryder frem og forbinder de tre centrale byrum med metrostationerne. 

Bag Byens Scener - Alice i Ørestad står Team Schul Landskab med Judith Hopf, Henrik Plenge Jakobsen og Esben Weile Kjær.

Forslaget beskrives som en 'lang fantasi-fortælling om at fortabe sig, finde vej, om skalaspring og måske også om at blive voksen - ligesom Ørestad er ved at blive det. Projektet vil skabe sammenhæng i og mellem de tre projektområder ved at arbejde med belægningen, beplantning og lys som gennemgående greb.

Endelig skal man lægge øre til forslaget Bellscape fra Team Snøhetta i samarbejde med Camille Norment Studio og WSP Danmark.

Idéen er en myriade af klokker, både som lydbillede i byrummene og fysiske klokker i forskellige udformninger. Projektet har fokus på Ørestads miljø og lyde - og hvordan forskellige brugere - både lokale og besøgende - interagerer med dette.

- Jeg glæder mig til at se, hvad de kan fremtrylle til fase to, hvor det hele nu skal videreudvikles og konkretiseres, udtaler Konkurrencens fagdommer for kunst Ulrikke Neergaard, direktør for KØS, Museum for kunst i det offentlige rum.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157