23948sdkhjf

Betonfrit byggeri skal "svæve elegant"

Jorton og AI Arkitekter og Ingeniører har taget fat på forberedelserne til et nyt botilbud til synshandicappede

Synscenter Refsnæs i Kalundborg skal udvides, og det bliver Jorton, der skal løfte opgaven i samarbejde med AI Arkitekter og Ingeniører. 

Udvidelsen omfatter en ny tilbygning med otte boliger til borgere med synsnedsættelse, blindhed og multiple funktionsnedsættelser.

- Vi har fokus på flere tiltag, der skal nedbringe byggeriets klimabelastning, fortæller Dennis Storm, afdelings- og markedschef hos AI Arkitekter og Ingeniører, i en pressemeddelelse. 

- Bygningen vil blandt andet svæve elegant hen over en skråning, hvor den løftes over jorden på et skruefundament. Netop ved at bruge et skruefundament muliggør vi et betonfrit byggeri, uddyber han.

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse, som er en del af Socialområdet i Region Sjælland.

Kender hinanden

Processen frem mod det kommende byggeri blev indledt den 20. november med et opstartsmøde og en workshop på Synscenter Refsnæs. Vinderholdet mødte og talte med de kommende brugere, succeskriterier blev fremlagt og forventninger afstemt.

- Vi har tidligere arbejdet sammen med Region Sjælland, og de er en meget engageret bygherre. Også AI Arkitekter og Ingeniører kender vi godt, og vi arbejder tæt sammen på flere projekter, fortæller Bo Grenaa Bodi, projekterings- og udviklingschef hos Jorton.

Tidligt i 2024 måtte politikerne i Region Sjælland godkende en tillægsbevilling på grund af markedssituationen med stigende priser. Med ekstra 5,9 mio. kr. i puljen blev den samlede anlægsbevilling 30,5 mio. kr.

Byggearbejdet forventes opstartet i marts eller april 2025, fremgår det af Projektagenten, Licitationens søstermedie til overvågning af projekter og udbud.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11