23948sdkhjf

MT Højgaard ruster sig til motorvejsudvidelse

En del af de tonstunge indkøb, entreprenørkoncernen MT Højgaard har foretaget til en række danske anlægsopgaver, lander lige op til jul

Udvidelser af en motorvej med et ekstra spor i hver retning er ikke en opgave, der klares med skovl og trillebør.

MT Højgaard valgte da også en anden og mere effektiv løsning til sit bidrag til udbygningen af E45 fra fire til seks spor: Indkøb af en portion nye Liebherr-maskiner.

Det er en pæn portion nye maskiner i ét hug, og når vi køber ind, er der en række parametre i spil Jørn Koopmann Johansen, materielchef ved MT Højgaard

I alt krydsede MT Højgaards materielchef, Jørn Koopmann Johansen, seks styk Liebherr af på sin indkøbsliste.

- Foruden fire store Liebherr-gravemaskiner, som vi skal bruge i arbejdet med motorvejen, har vi også købt to seks tons Liebherr L 508-læssemaskiner, fortæller Jørn Koopmann Johansen i en pressemeddelelse.

- Den ene kommer til at tage en tørn for vores øst-afdelings arbejde ved byggeriet af Nordhavnstunnellen ved København. Den anden skal i sving ved udvidelsen af Kong Frederik IX’s Bro fra ét til to jernbanespor, tilføjer han.

Hele herligheden er købt hos den danske forhandler, Johs. Møllers Maskiner A/S.

Tidlig julegave

- Det er en pæn portion nye maskiner i ét hug, og når vi køber ind, er der en række parametre i spil. Vi vil gerne have de leverandører, der har et værksted, som er klar at rykke ud, når vi har behov, siger Jørn Koopmann Johansen og lader forstå, at det gør sig gældende for Johs. Møllers Maskiner.

Forhandleren kan også overveje, om de to læssere skal pakkes ind i julepapir - efter planen kan de leveres lige op til jul.

Broderparten af MT Højgaards nye maskiner er imidlertid de fire gravemaskiner til det store motorvejsprojekt i Jylland.

To af maskinerne, som allerede er blevet leveret, er 23 ton Liebherr R 922-maskiner af den nye Generation 8.

Den næste bliver en 45 ton Liebherr R 945 Litronic, som efter planen skal afleveres til entreprenørfirmaet i slutningen af november. Endelig gør et 30 ton gravejern i skikkelse af en Liebherr R 930 Litronic sin ankomst lidt inde i det nye år.

MT Højgaard har ansvaret for flere opgaver på en udvidelsen af den østjyske motorvej E45, blandt andet udvidelser af vejstrækninger vest for Aarhus fra fire til seks spor.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125