Debat: I dette land er træ fundamentet for fremtidens byggeri
Når det handler om klimaet, er der al mulig grund til at dele viden og erfaringer. Det er et must i lyset af, at vores indsats for at stoppe kulstofsudledning skal gå hurtigt, og det gør det altså, hvis vi anerkender og implementerer bedste praksis på tværs af grænser og andre barrierer.
Det er for eksempel inspirerende at se, hvordan en by som Amsterdam nu har taget initiativ til meget målrettet at anvise byggeriets vej. Allerede fra næste år – om et par måneder – skal 20 pct. af al nybyggeri i Amsterdam bygges i træ eller andre biobaserede materialer. Det har man besluttet for at gøre vejen til bæredygtigt byggeri kortere. Amsterdam har således ifølge hjemmesiden metropoolregioamsterdam.nl ambition om klimaneutralitet i 2050.
Det kan virke ambitiøst at indføre sådanne regler. Men når nu traditionelle byggematerialer som beton og stål har en betydelig kulstofaftryk, så er det vel nærmere sund fornuft end overbud. Hver gang man erstatter de CO2-tunge materialer med træ reducerer man CO2-udledningen markant. Men ikke nok med det, så opnår man oveni træets unikke evne til at optage og lagre kulstof.
Konkret og målbar
Ifølge estimater fra Amsterdam kan indførelsen af krav om øget anvendelse af træ og biogene materialer føre til en årlig reduktion på 220.000 tons CO2, som svarer til emissionerne fra 22.000 boliger eller hvad, der svarer til en by som Køge eller Svendborg. Det er altså en konkret og målbar fremgang, der bør bidrage til at ændre vores måde at tænke på i byggeriet.
I udspillet og det regelsæt der nu bliver praksis i Amsterdam angiver man ikke præcis hvilke byggekomponenter, der skal være i træ eller andre biogene materialer. Men der stilles til gengæld operationelle krav til den overordnede procentdel af organiske materialer i bygninger af forskellig art. For enfamiliehuse er kravet hele 80%, mens det for højhuse falder til 65% for bygninger op til 10 etager og 50% for højere bygninger.
Dette giver byggefirmaer en vis frihed til at vælge, hvordan de vil inkorporere biobaserede materialer, samtidig med at de opfylder de fastsatte mål.
Cirkulær økonomi
Amsterdam viser også vej i forhold til opfyldelse af krav om cirkulær økonomi. Ved at fremme brugen af bæredygtige materialer – altså materialer der gror og ikke graves - bidrager Amsterdam til en fremtid med fokus på fornybare ressourcer og reduktion af affald.
Det er vigtigt, fordi vi bliver nødt til at erkende knaphed på ressourcer, som gør det tvingende nødvendigt at tænke i genbrug og fornybarhed.
I den sammenhæng er skovene og øget fokus på skovrejsning den farbare vej – og heldigvis er træ et smukt og behageligt materiale, der kan bidrage til at skabe bygninger, der ikke kun er miljøvenlige, men også æstetisk tiltalende med et godt indeklima.
Amsterdam udfordrer derfor også vores opfattelse af, hvad moderne byggeri bør være. Træ bringer en varm og indbydende kvalitet til bygninger, som ofte går tabt i de kolde, hårde linjer af stål og beton. Tænk på de mange muligheder, der åbner sig for arkitekter og bygherrer i takt med, at de får mulighed for at eksperimentere med biobaserede materialer.
I højt tempo
Vi skal selvfølgelig her i Danmark i højt tempo lade os inspirere af læren fra Amsterdam. Det vil sige, at der bør tages initiativ til at indføre lignende forståelige og omsættelige krav, som effektivt kan være med til at reducere vores eget CO2-aftryk i byggeriet.
Det vil kræve mod og vision, men belønningen vil være stor, nemlig et bæredygtigt byggeri i et bæredygtigt samfund, hvor vi sagtens kan bygge nyt og samtidig bevare planeten for kommende generationer.
Amsterdam fer et eksempel på bedste praksis i forhold til bæredygtig byudvikling med træ og andre biogene materiale i denne omstilling. At bygge med træ er ikke blot et valg, det er faktisk en forpligtelse over for vores miljø og vores fremtid.
