23948sdkhjf

Næsten 100 år gammel landbrugsskole viger pladsen for boligområde

Grundsalg åbner mulighed for cirka 17.000 kvm byggeri, enten som nye bygninger eller en kombination af nybyggeri og renovering af en gammel landbrugsskole mellem Ikast og Herning

Agroskolen i Hammerum mellem Ikast og Herning bliver sat til salg i offentligt udbud. 

En lokalplan fra 2023 åbner muligheden for at opføre rækkehuse omkring den oprindelige del af ejendommen, som siden opførslen i 1928 har sat sit præg på lokalsamfundet.

- Lokalplanen rummer teoretiske 17.805 byggerets kvm, som kan udnyttes enten ved at opføre en ny bygningsmasse, eller en kombination af nybyg og renovering af eksisterende ejendomme, udtaler Michael Fanø, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, i en pressemeddelelse.

Netop EDC Erhverv Poul Erik Bech skal stå for at finde en ny ejer til grunden.

Ifølge Herning Kommunes prognoser, der tyder på befolkningsvækst frem til 2033, ventes også stigende behov for boliger.

Arealet mellem Ikast og Herning kommer til salg, fordi landbrugsskolen flytter til nyopførte lokaler nær Herningsholms campusområde. Agroskolen fusionerede i 2018 med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078