Farligt migrantarbejde: - Det gennemsyrer byggebranchen
Det er en offentlig hemmelighed, at en del af migrantarbejderne på danske bygge- og anlægsprojekter lever og arbejder under til tider tvivlsomme forhold.
Og netop den problematik sætter DR fokus på i en ny dokumentarserie, der med skjulte optagelser belyser de farlige arbejdsopgaver, en række migrantarbejdere bliver hyret til på et J. Jensen-nedrivningsprojekt.
Man ser blandt andet flere af de udenlandske arbejdere håndtere asbest uden sikkerhedscertificeringer og instruktion i anvendelse af værnemidler.
Men hvor stor er problematikken med farlige og ulovlige arbejdsforhold for migrantarbejdere i byggebranchen egentlig?
Det er et kompliceret spørgsmål at svare på, forklarer Charlotte Overgård, Post.Doc ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet:
- Det er nærmest umuligt at måle på noget, som mange ønsker at holde skjult.
Klare indikationer
Gennem et forskningsprojekt indledt i 2021 har hun og to medforskere alligevel forsøgt at undersøge migrantarbejderes vilkår i Danmark. Charlotte Overgård understreger, at der ikke findes konkrete tal på antallet af migrantarbejdere i byggebranchen, og at det derfor er svært at sige noget om det generelle billede.
Men der er klare indikationer, forklarer hun. I sin forskning har hun interviewet 84 migrantarbejdere fra den danske byggebranche, og ud af dem siger kun ni, at de har været glade og tilfredse med de forhold, de er blevet mødt med.
Resten beretter om en blandet landhandel af alt fra farlige arbejdsforhold, som man ser i dokumentaren, til trusler om vold og chikanøs adfærd fra arbejdsgivere. Andre fortæller om regelmæssige fyringstrusler og tvang om at bryde arbejdsmiljølovgivning.
Man skal passe på med at konkludere en masse på baggrund af udtalelser fra 84 mennesker, men Charlotte Overgård mener, at de alligevel indikerer et udbredt problem i branchen.
- Lad mig bare sige, det er usandsynligt, at vi lige har fundet alle de værste tilfælde. Det her kan umuligt være enkeltstående tilfælde, siger Charlotte Overgård.
De 84 adspurgte migrantarbejdere er alle EU-borgere og 70 pct. af dem er med i en fagbevægelse. Ifølge forskeren siger det noget om, at problemet kan være endnu mere graverende, eftersom der er tale om nogle af de relativt set mere ressourcestærke migrantarbejdere.
Catch-22
At problemets omfang er stort, er der ingen tvivl om, hvis man spørger faglig sekretær i 3F Rasmus Kreutzmann. Han har arbejdet med arbejdsvilkår for migrantarbejdere i de sidste 13 år, og ligesom Charlotte Overgård har han svært ved at dokumentere, hvor stort problemet egentlig er:
- Jeg kan roligt sige, at det gennemsyrer byggebranchen og måske især nedrivningsbranchen, siger Rasmus Kreutzmann.
Han ser et paradoks i den måde, de illegale migrantarbejdere skal dokumenteres, hvilket gør det til en umulig opgave at belyse mørketallet. En Catch-22, kalder han det:
- Man får jo ikke bare lige en illegal arbejder til at stå frem og sige "ja, jeg arbejder ulovligt under dårlige forhold, værsgo at udvise mig", siger Rasmus Kreutzmann.
Mange af de illegale såvel som legale migrantarbejdere, forklarer han, lever med de ulovlige forhold de bliver præsenteret, fordi det er bedre end alternativet.
Det gør de, selvom et andet nøglepunkt fra Charlotte Overgårds forskningsprojekt er, at migrantarbejderne ofte ender med at udføre de farligste opgaver på byggepladserne.
De fleste får arbejde i landbrugs- eller byggebranchen, fortæller hun, og derefter ender mange i de farligste underbrancher, som eksempelvis nedrivningsbranchen. Og for at toppe det hele af er det også udenlandske arbejdere, der bliver sat til at varetage de farligste arbejdsopgaver som fjernelse af asbest eller arbejde på tagkanter.
