Kombination af nytænkning og erfaring skaber gode byggeprojekter i Pharma-branchen
En overordnet tendens i byggeriet i disse år handler om at nedbringe byggetiden. Det gælder især inden for Pharma, hvor virksomhederne har behov for at optimere produktionstiden for at få maksimalt udbytte af produktionen, inden patenterne udløber. Derfor presses projekter ofte igennem på et meget spinkelt projekteringsgrundlag. Det er forbundet med en vis risiko, mener man hos rådgivningsvirksomheden Brade Consulting, der har specialiseret sig i at hjælpe både bygherrer og rådgivere i de ofte komplicerede og tidspressede byggeprojekter.
Den konstante fokus på fremdrift, der bor i tidsoptimistiske projekter, bliver ofte fulgt af trangen til at gå på kompromis med kvaliteten, for at tilgodese tidsplanen. Nickolai Brade, ejerleder
Jan Fabricius Hansen er ansat i Brade Consulting og har ansvaret for Pharma-projekterne. Med 35 års erfaring fra byggeriet med i bagagen har han en fokuseret tilgang til, at projekterne gennemføres med et minimum af konflikter og indenfor den forventede tidsramme og kvalitet:
“Når man forsøger at spare tid, ender man ofte med det modsatte. Investerer man i stedet lidt mere i Review-processer med de rette folk omkring bordet, kan man minimere fejl og forsinkelser, der ellers kan blive meget dyre senere hen i byggeprocessen.”
Et godt forarbejde mindsker konflikter og problemer undervejs
Helt konkret anbefaler han, at man udnytter den massive erfaring hos Brade Consulting til formålet. Virksomheden er nemlig både gode til at tænke innovativt og til at få sat de rigtige ressourcer sammen på de rigtige tidspunkter i de forskellige faser af byggeriet.
“Vi vil gerne være med til at skabe samme kvalitet i projekteringsfasen, som det forventes af håndværket. Vores kollegaer på dette område har gennemsnitligt mere end 20 års erfaring med, hvad der typisk går galt på byggeprojekter, og alt for ofte ser vi fejl, der gentager sig, og kunne være undgået, hvis man proaktivt havde bragt de praktiske erfaringer ind i den tidlige del af projekteringsarbejdet. Det handler om at have mere fokus på at få sat spot på de kritiske faser og få løst problemerne i den tidlige fase af projekteringen, så man ikke havner i en situation, hvor projektet ganske enkelt ikke er bygbart og derfor går i stå,” siger Jan Fabricius Hansen.
Ejerleder Nickolai Brade er enig og supplerer:
”Den konstante fokus på fremdrift, der bor i tidsoptimistiske projekter, bliver ofte fulgt af trangen til at gå på kompromis med kvaliteten, for at tilgodese tidsplanen. Det skaber reflekskonsekvenser som senere hen kan eliminere fremdriften på projektet. Det lyder paradoksalt, at ved at jage det, man ønsker, så øger man risikoen for at havne i den situation man allermest frygter.”
Brade Consulting som en innovativ virksomhed
Hos Brade Consulting gør ejerlederne og brødrene Rasmus og Nickolai Brade en dyd ud af at skabe en fremsynet virksomhedskultur, hvor rådgiverne sikres en god Life-work-balance uden overarbejde. Og det kommer kunderne til gode, forklarer Rasmus Brade:
“Vores rådgivere har som regel kun én kunde, de skal forholde sig til. Kombineret med den afbalancerede arbejdsuge betyder det, at rådgiverne har overskuddet til at have overblikket, løse konflikterne og tage de rette beslutninger på de rette tidspunkter for at sikre at kundens forventninger bliver indfriet i forhold til tid, økonomi og kvalitet.
FAKTA: Brade Consulting
Brade Consulting er en del af Brade Group og har siden 2020 arbejdet med at rådgive virksomheder inden for især Byggeri, Pharma og Infrastruktur. I dag beskæftiger virksomheden 26 rådgivere, men nyder også godt af resten af kompetencerne i Brade Group, der har kompetencer inden for bl.a. drift, service, vedligehold, Facility Management, vedligeholdelsesplaner, el og mekanisk arbejde.
Se mere på www.brade-consulting.dk
Kilde: Brade Consulting