23948sdkhjf

Bygherre får nyt påbud i omstridt byggeprojekt på giftgrund

Efter gentagne klager falder der nu både et påbud og en indskærpelse til bygherreren Innovater, der bygger et nyt bycenter på Østfyn.

En sommer fyldt med kontroverser var ikke enden på balladen om det nye bycenter Lynfrosten i Nyborg. Nye klager har nemlig ramt byggeprojektet, og det har nu resulteret i et nyt påbud til bygherren Innovater.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Utilfredse borgere har adskillige gange henvendt sig til kommunen med klager over, at der kom en skarp kemisk lugt fra byggegrunden. Det førte tidligere på sommeren til det første påbud på grunden. 

Og nu er der altså landet nye borgerklager hos Nyborg Kommune.

Der lyder ifølge projektets naboer larm fra byggepladsen før klokken syv om morgenen, og det er på den baggrund, Nyborg Kommune nu har givet bygherren endnu et påbud. Efter påbuddet har myndigheden foretaget flere kontrolbesøg på byggepladsen for at sikre, at reglerne blev overholdt.

Påbud indskærpet

Nogle dage efter udstedelsen af påbuddet blev det dog afsløret, at reglerne ikke blev fulgt, og Innovater blev derfor pålagt en indskærpelse om at rette ind.

Direktør Morten Lykke fra Innovater har i et skriftligt svar til Fyens Stiftstidende gjort det klart, at man har informeret de involverede entreprenører om de gældende støjgrænser. Han påpeger også, at støjen i området ikke udelukkende stammer fra deres byggeaktiviteter. 

Nyborg Kommune fortsætter med at overvåge byggepladsens aktiviteter nøje og tager regelmæssige runder for at sikre, at støjgrænserne overholdes. Selvom der fortsat er aktivitet på pladsen om morgenen, bliver der ikke længere registreret støjende arbejde i det påbudte tidsrum. 

Bycentret forventes afleveret i starten af 2025 og har ifølge Licitationens søsterportal Projektagenten en anslået entrepriseværdi på 240 mio. kr. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094