23948sdkhjf

Nordstern klar med boliger til Pensiondanmark

138 nye lejeboliger er skudt op i Vejle. Projektet begyndte, før den store entreprenør og udvikler Nordstern fik sin nuværende form

Ved Flegmade i Vejle er gamle engrosvirksomheder og lagerhaller blevet erstattet af nye boliger, erhvervslejemål og dagligvarebutikker.

Senest er der kommet 138 nye lejeboliger til, udviklet og opført af den store entreprenør og udvikler Nordstern.

- Området er et tidligere industriområde, som nu fornyes til fordel for Vejle. Vi er med til at omdanne et område med engrosbutikker til moderne boliger med tilhørende grønne anlæg, et stort orangeri og en grøn taghave, siger Lars Sørensen Kildemoes, projektchef hos Nordstern, i en pressemeddelelse.

- Vi har tidligere erfaring med at udnytte byens arealer på den her måde, og det er en udvikling, vi kun ser mere af i fremtiden, siger han også.

Pensiondanmark tager over

Samlet set dækker projektet omkring 11.000 kvm, fordelt på tre bygninger med fem til seks etager, og lejlighederne varierer i størrelse fra 45-110 kvm. Derudover opføres en dagligvarebutik på 1.200 kvm samt et mindre erhvervslejemål på cirka 104 kvm.

Pensiondanmark er bygherre og overtager de færdige boliger. 

Sweco har fungeret som rådgivende arkitekter, mens Afry har været rådgivende ingeniører.

Boligprojektet forventes at opnå DGNB Guld-certificering. I både udviklings- og byggefasen er der blevet arbejdet med tiltag som genbrug af træ og anvendelse af materialer med lavere klimapåvirkning og lang levetid.

Startede før Nordstern

Boligprojektet i Vejle har sine rødder, før Nordstern blev dannet gennem fusionen af KPC og Casa.

Det var således KPC, der købte ejendommen og projektet i 2021. I maj året løftede selskabet sløret for de forestående og nu realiserede byggeplaner.

Hverken dengang eller nu har parterne offentliggjort detaljer om økonomien i projektet. Data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, anslår dog entreprisesummen til 300 mio. kr.

Her bemærkes det også, at murværket på ejendommen består af næsten 400.000 mursten.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125