23948sdkhjf

Tredobbelt fusion: Rådgiver med over 100 medarbejdere i markant udvidelse

Med udvidelsen vokser Mølbak Landinspektører til 10 afdelinger. Hovedparten ligger nu i Jylland, hvor bestyrelsesformand ser potentiale i en bestemt type projekter

Mølbak Landinspektører gennemfører en fusion med hele tre virksomheder i Herning, Hobro og Holstebro.

Danmark og det danske landskab er under stor forandring i takt med blandt andet etableringen af energiparker og omstilling af landbrugsproduktionen og dét i et tempo vi ikke har set tidligere Jens Mølbak, bestyrelsesformand i Mølbak Landinspektører

Fusionen vurderes at styrke selskabets lokale forankring samt sikre bedre adgang til fremtidige projekter inden for landbrug, natur, miljø, energi og klima.

- Ved at styrke den lokale tilstedeværelse kan vi i højere grad imødekomme den efterspørgsel vi oplever i markedet og vi får mulighed for at tilbyde vores høje faglighed og ydelsespalette til en større kundekreds, siger adm. direktør i Mølbak Landinspektører, Katrine Jensen, i en pressemeddelelse.

Firmaet med hovedkontor i Roskilde har nu over 100 medarbejdere og er vokset fra seks til 10 lokationer rundt om i landet.

Tredobbelt fusion

Mølbak Landinspektører A/S fusionerer med Landinspektørcentret A/S i Herning, Landinspektørcentret LG 98 A/S i Hobro og Landinspektørcentret Kjeldbjerg & Lundsager A/S i Holstebro, der fra den 1. januar 2025 bliver til Mølbak Landinspektører A/S.

Alle tre fusionsfirmaer har været ejet af selskabet LC-Info Landinspektøranpartsselskab i Herning.

Energiprojekter i Jylland

Efter udvidelsen ligger seks af Mølbaks afdelinger nu i Jylland. 

Det geografiske løft er en del af virksomhedens langsigtede strategi om at kunne varetage flere og større opgaver lokalt og nationalt, samt sikre et bredere netværk af landinspektørservices i hele landet.

- Danmark og det danske landskab er under stor forandring i takt med blandt andet etableringen af energiparker og omstilling af landbrugsproduktionen, og dét i et tempo vi ikke har set tidligere. En omstilling, der kræver landinspektørrådgivning, udtaler Jens Mølbak, bestyrelsesformand i Mølbak Landinspektører.

- Eftersom mange af de projekter kommer til at foregå i Jylland, giver det god mening, at vi øger vores tilstedeværelse netop der, tilføjer han.

Fusioner og opkøb i massevis

Udvidelsen er den seneste af mange i selskabets 24 år lange historie.

Mølbak Landinspektører blev således etableret i juli 2000 og fusionerede i oktober 2006 med Landinspektørfirma E. H. Petersen med kontorer i Hellerup og Taastrup.

To år efter overtog selskabet landinspektørfirmaet Skel & Mål ved Landinspektør Otto E. Eriksen med kontorer i Næstved og Vordingborg.

​I 2011 blev Landinspektør Poul Erik Jensen overtaget, mens endnu en fusion ventede i januar 2015, hvor Landinspektørkontoret Vesterbrogade 35 kom under vingerne.

MØLBAK LANDINSPEKTØRER A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22 2020/21
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 84,4 74,6 76,6
Bruttofortjeneste 57,1 45,8 51,6
Resultat af primær drift 8,8 2,2 9,7
Resultat før skat 6,2 0,6 10,4
Årets resultat 4,3 0,2 8,4
Balancestatus 43,3 38,1 48,0
Egenkapital 24,8 20,6 24,6
Antal ansatte 69 69 62
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14