23948sdkhjf

Aarsleff bekræfter forlig med staten om milliardprojekt

- Vi er lykkedes med at få enderne til at nå sammen, siger afdelingsdirektør om forlig med Vejdirektoratet

Entreprenørkæmpen Aarsleff bekræfter nu, at selskabet har indgået et forlig med Vejdirektoratet om slutretningen på Statens Naturhistoriske Museum. Parterne har netop underskrevet en aftale.

Det sker, efter at Vejdirektoratet i sidste uge fortalte til Licitationen, at parterne var nået til enighed i sagen.

I en pressemeddelelse siger afdelingsdirektør Benny Munck fra Aarsleff:

- Hvor der er vilje, er der vej. Det er nok ingen hemmelighed, at der med så stort og komplekst et byggeprojekt kan opstå uenigheder. Heldigvis har begge parter haft viljen til at finde løsninger, derfor er det også glædeligt, at vi er lykkedes med at få enderne til at nå sammen.

Var uenige om ekstrakrav

Per Aarsleff A/S har været hovedentreprenør på Statens Naturhistoriske Museum, der tidligere i år blev afleveret til bygherren i form af Vejdirektoratet.

Undervejs i byggeriet rejste Aarsleff en række ekstrakrav, som parterne gennem længere tid var uenige om.

Ifølge Vejdirektoratet var der forud for det nu indgåede forlig en risiko for, at sagen ville ende i Voldgiftsretten.

Parterne oplyser ikke de økonomiske aftaler i den nu indgåede aftale. Dog fremgår det, at slutregningen holder sig inden for budgettet.

Se nøgletal for:
Læs mere om: byggeentreprenører
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.941