23948sdkhjf

Installatør med 400 ansatte udvider til Syddanmark

Nordjysk funderede Uggerly Installation sætter et nyt flag i Danmarkskortet med opkøb i Esbjerg

Den store installationsvirksomhed Uggerly Installation udvider sine aktiviteter i Esbjerg med købet af AK/JK Installation.

Opkøber sket efter, at installatøren med hovedsæde i Aalborg igennem en længere periode har afsøgt mulighederne for at udvide forretningen, blandt andet i det sydvestjyske, forklarer adm. direktør Henrik Uggerly.

AK/JK Installation

Firmaet, som i dag hedder AK/JK Installation, blev stifter som Jan Kristensen ApS i 2001 og er nu en kombination af en professionel el-rådgiver og et alsidigt el-installatør firma.

I december 2005 overtog selskabet aktiviteterne i el-afdelingen i AK El-service og beskæftiger nu i alt cirka 20 montører og lærlinge

AK/JK Installation havde i 2023 et overskud efter skat på 1,5 mio. kr.

- Vi har et mål om at kunne betjene kunder i hele landet, og derfor er overtagelsen af AK/JK Installation endnu et godt skridt i den retning, siger Henrik Uggerly i en pressemeddelelse og kalder på den baggrund opkøbet for et "naturligt skridt i den fortsatte udvikling af virksomheden".

Godt for medarbejderne

Jan Kristensen, den hidtidige ejer af AK/JK Installation, fortsætter som afdelingsleder i Esbjergafdelingen, ligesom samtlige medarbejdere fortsætter under Uggerly. Firmaet har cirka 20 montører og lærlinge.

- Vi føler os overbevist om, at det vil blive til glæde for vores kunder samt fastholde og udvikle vores dygtige medarbejdere, udtaler Jan Kristensen.

I 2023 havde AK/JK Installation en bruttofortjeneste på 8,2 mio. kr. og et resultat efter skat på 1,5 mio. kr.

Overtagelsen sker med virkning fra 1. september 2024.

Uggerly Installation har i dag med mere end 400 medarbejdere og er en landsdækkende aktør indenfor el- og vvs-tekniske installationer med mere end 20 afdeling i Jylland samt på Sjælland og Fyn.

Selskabet havde i 2023 en omsætning på 405,6 mio. kr. og et resultat efter skat på 17,8 mio. kr. 

AK/JK INSTALLATION ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 8,2 7,3
Resultat af primær drift 1,9 1,1
Resultat før skat 1,9 1,0
Årets resultat 1,5 0,8
Balancestatus 6,1 5,6
Egenkapital 3,4 2,8
Antal ansatte 16 15
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093