23948sdkhjf

Licitationen mener: Brutal behandling af underentreprenører

Der er helt sikkert mange underentreprenører i byggeriet, som nikker genkendende til den fremstilling af forholdet mellem totalentreprenør og underentreprenører på milliardbyggeriet Holm 8 i Københavns Nordhavn, som Licitationen har beskrevet i en række artikler. Totalentreprenøren MT Højgaard, kritiseres voldsomt af en række underentreprenører for blandt andet uretmæssigt at tilbageholde betalinger og true med dagbøder og modregninger - samt at MT Højgaard ligefrem eskalerer konflikter og spekulerer i, at underentreprenøren enten accepterer et meget lavt forlig eller går konkurs.

Nu skal man være varsom med at gå ind i substansen af de enkelte sager og kritikpunkter. Det er der andre instanser i byggeriet, som skal tage sig af. Men kritikken og MT Højgaards kategoriske afvisning, blotlægger dog på den mest smertefulde måde et velkendt misforhold i samarbejdet mellem netop totalentreprenør og underentreprenører. Det er totalentreprenøren, som på bygherrens vegne sidder på pengepungen, og desværre oplever stadig flere underentreprenører, at de bliver presset på pris og ydelser – både før og især under byggeriet.

Problematikken er som nævnt velkendt – og det er løsningen på problemet også; det handler om at behandle hinanden med respekt og udvise tillid og især åbenhed. Byggeri er en holdsport, så spil nu for pokker hinanden gode fremfor at sætte ødelæggende tacklinger ind på medspillerne.

Væk med bøllemetoderne og ind med mere fairplay i byggeriet, tak!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09